Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
866 Femte tidsrum 1869—1890,
kan forsvare sig mod de angreb, som rettes mod LARS OFTEDAL,
men han kan ikke forsvare sig mod angrebene paa Morten Kruse.»
— Saaledes skrev jeg dengang; det var, før den store OFTEDAL’ske
fruentimmerskandal kom op, en Skandal, der gjorde LARS OFTEDAL
til en knækket mand som offentlig personlighed og afslørede ham
som en mere end almindelig fræk humbugmager paa det præstelige
Omraade. I skildringen af den magt, præsten Kruse øver over
Constance Blomberg, ligger der hos KIELLAND en antydning af, at
han — KIELLAND — har hørt og vidst mere, end han vilde sige om
denne gudhengivne mands forhold til sine medkristne af det andet
kjøn. Har han her siddet inde med oplysninger, eller har han
gjættet sig frem? I begge tilfælde har det vist sig, at han havde
ret, mere ret, end han gjorde krav paa, da «St. Hans Fest» udkom
i 1887.
I det hele taget er det en interessant og mærkelig kamp, den,
som har været udkjæmpet derborte i Stavanger mellem byens to
mest fremtrædende personligheder. Vaabnene, som har været brugt,
har ikke altid været af det fineste Staal; men den ene part
— ALEXANDER L. KIELLAND — har dog brugt de bedste vaaben,
og skjønt han synes at have brugt dem med nobel diskretion
— en maade at kjæmpe paa, der i regelen desværre ikke fører til
seir —, er det dog ham, eier staar med seirens palme i hænderne.
Hans modstander er ble ven jaget ud af det betydningsfulde
præsteembede, han havde opnaaet. KIELLAND er bleven borgermester i
den by, som han i sine bøger har sagt saa mange sandheder og
grovheder. Det vilde være frydefuldt, om det altid gik saa godt
og retfærdig til i verden. Men KIELLAND synes nu engang altid at
have været lykkebarnet, og det er en stor og desværre en sjelden
lykke at faa retten, selv om man har den. Om femti eller
hundrede aar vil kampen derborte i den underlige lille vestlandsby
blive et interessant emne for en dalevende literaturhistoriker, og da
kan det hænde, at en eller anden ung mand tager doktorgraden paa
«Alexander Kielland og Lars Oftedal», et tema, som vi i vor tid
ikke tør røre ved uden med ganske lette hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
