Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g jO Femte tidsrum 1869—1890.
smaat med forretningen, og saa pakkede han resolut sine typer og
øvrige bogtrykkergreier ned og drog til Tvedestrand, hvor han
oprettede en lokal avis, «Tvedestrandsposten». Men heller ikke her
blev han længe. Allerede i begyndelsen af 1873 finder vi ham i
Kristiania, hvorhen han var draget for at forberede sig til examen
artium. Han havde lidet eller intet at leve af; men hans energi
svigtede ham ikke et øieblik. Han tjente lidt paa at skrive i
aviserne, og et efter omstændighederne stort coup gjorde han i
slutningen af 1873, da han udgav en liden brochure om HENRIK IBSEN’S
netop udkomne dobbeltdrama «Keiser og Galilæer».
Det var netop paa det tidspunkt, da Norges dannede publikum
beskjæftigede sig som mest med IBSEN. «Brand», «Per Gynt»,
«Digte» og «De unges forbund* havde gjort ham til en populær
gaade, og «Keiser og Galilæer» gjorde gaaden større, uden at gjøre
populariteten mindre. Man studerede og studerede paa alle disse
dybsindigheder, som man ikke rigtig forstod, fordi man ikke havde
nøglen til dem. Kritiken i aviserne gav ikke synderlig veiledning;
men saa kom denne anonyme herr «G.» med sin brochure og
forsøgte i et let og behageligt sprog at give en veiledning til
forstaa-else af IBSEN’S vanskelige digtning. Den unge mand talte som den,
der havde myndighed, med en vis let raskhed, der viste, at han
ikke i sine skolelærerdage havde dyrket journalistiken forgjæves.
Hans lille bog blev læst som et lidet kritisk vidunder, og den
oplevede det hos os for et kritisk arbeide omtrent enestaaende heid at
komme ud i andet oplag. Havde man vidst, at det var en ung
seminaristisk artianer, der havde skrevet den, havde den neppe vakt
slig opsigt; men nu havde man ikke anelse om, hvem forfatteren
var, og nysgjerrigheden gjættede i øst og vest uden foreløbig at
komme til noget resultat. Da det endelig var bleven bekjendt,
hvem der var forfatteren, stod GARBORG allerede i begreb med at
underkaste sig studentereksamen, og clen glans, hvormed han
absolverede denne, bidrog ogsaa sit til at forøge de store forhaabninger,
man nærede til ham.
Hans grundsyn paa livet var endnu pietistisk farvet, og de
pietistiske kredse nærede haab om i ham at faa en drabelig
for-kjæmper for den gode sag. Umiddelbart efter artium kom han i
forbindelse med bestyreren for studenterhjemmet i Kristiania, P. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
