Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872
Femte tidsrum 1869—1890.
som skilte GARBORG fra «Aftenbladet»: politiken og maalstrævet
GARBORG var allerede dengang ivrig «venstremand»; han holdt
paa JOHAN SVERDRUP og JOHAN SVERDRUP’S politik med liv og
sjæl. Han var «venstremand» af den gamle skole; han holdt
paa folket, «folket i valg», som det lidt efter hed. Og folket
var endnu «bonden». Selv bonde, var han bondens talsmand og
troede fuldt og fast paa, at Norges fremtid laa i bondens haand.
Han var med andre ord en af de gamle lyriske venstremænd,
som man endnu kunde træffe i syttiaarene, og som voldte baade
høire og de moderne «europæere» saa megen forargelse. Mange
af de unge «europæere» blev i politisk henseende høire venlige
bare af forargelse over, hvor megen gammel romantik der endnu
ulmede hos disse nationalfølelsens repræsentanter. Og saa var
det maalsagen; ogsaa den virkede romantisk, idet den fornægtede
udviklingstanken i sine theoretiske forudsætninger. De dannede
klassers talesprog og det norske skriftsprog, det var ikke norsk,
men dansk, eftersom det havde faaet sit præg ved indflydelse
fra dansk under den lange forening med Danmark. Norsk var
kun gammelnorsken og dens moderne efterkommere
landsdialek-terne. At by dialekterne trods al sin formentlige vanart og dybe
fordærvelse ogsaa var gammelnorskens efterkommere, blev ikke
erkjendt. Maalstrævet var det eneste saliggjørende. Der var
imidlertid skeet en mærkelig forandring med maalstrævet. Det konstruerede
IVAR AASEN’ske landsmaal, som ingen havde kunnet beherske med
sikkerhed undtagen den lærde sprogforsker selv, var ble ven opgivet.
GARBORG’S nærmeste forgjænger, den mangesidig begavede, for
tidlig afdøde O. J. FJØRTOFT, havde hævdet dialekterne paa
«lands-maalets» bekostning, og nu indtraadte der lidt efter lidt et sprogligt
anarki i maalstrævernes leir, langt værre end det, som hersker og
endnu længe vil vedblive at herske i det norske skriftsprog.
Enhver skrev, som han vilde. GARBORG var maalmand med liv og
sjæl og er det den dag i dag; det er en af de faa tankeretninger,
som han ikke har opgivet under sin udvikling, omendskjøndt han
selvfølgelig opfatter og begrunder sagen anderledes nu, end han
gjorde for sytten aar siden. I 1877 udgav han en udførlig
begrundelse af maalsagens berettigelse under titelen: «Den ny-norske
Sprog- og Nationalitetsbevægelse. Et Forsøg paa en omfattende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
