Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.878 Femte tidsrum 1869—1890.
paa sin bondeafstamning, akkurat som han skyldte paa den, da det
gjaldt sproget. Han gaar ud fra, at der er to racer i Norge, en
klodset bonderace og en let, flot byrace. Det er umuligt at bringe
disse to under én hat; thi bonderacen vil gaa tilgrunde, blive, hvad
man paa dansk kalder pjaltet, hvis den forsøger at slaa ind paa
byracens enemærker. Hans helt er netop en saadan overløber. Han
begynder i fattige bondeforhold og ender som pen theolog med
briller og alle mulige andre forsøg paa at gjøre sig salonfåhig.
GABBORG vil, at dette forsøg paa at gaa over til en fremmed
kultursfære skal gjøre angjældende til et daarligt menneske. Og han
giver sin renegat den bedste attest i saa henseende. Hans helt
bliver mere og mere af en stymper, og GARBORG dænger ham til
med sin dybeste foragt, en foragt, der stiger fra kapitel til kapitel,
og hvis stigning egentlig er bogens komposition; thi denne stigning
er dens eneste stigning. Forøvrigt er «Bondestudentar» en bog,
som har en enestaaende plads i vor literatur, ikke paa grund af
sine specielle poetiske egenskaber, men paa grund af det
tankeindhold, som var i den. Der er i bogen en rigdom af nye og
interessante ideer, som vækker og fængsler læseren. Dens ledende
tanke er at vise, hvor falsk det er, at Norge, der burde være en
arbeidsstat akkurat som Schweitz, holder paa at blive en
embeds-og politistat akkurat som Tyskland. Daniel Brauts udvikling —
det er udviklingen bort fra arbeidet henimod dovenskaben og det
uniformerte bureaukrati. Denne udvikling er skildret med stor
psykologisk forstaaelse og med en ironi, som røber en stærk sans
for det komiske. Rigtig frigjort er dog denne sans endnu ikke;
dertil er GARBORG altfor forarget over sin helts stymperagtighed.
Daniel Braut sidder hjemme paa sin faders lille gaard og
gjælder for at være et opvakt hoved. Paa skolen faar han høre,
at menneskene maa arbeide saa haardt for at livnære sig — maa
«æde sit brød i sit ansigts sved» —, fordi Adam og Eva aad af
kundskabens træ. Han maa selv hjælpe til med gaardsstellet, og
han synes, det er haardt at arbeide. Hvor godt har ikke præsten
og de andre embedsmænd det S De sidder rolig og magelig i sit
kontor med piben i mundvigen, akkurat som om syndefaldet slet
ikke kom dem ved. Tænk den, der var saa lykkelig at kunne blive
som en af dem! Daniel lærer præstens kapellan at kjende og be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
