Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884 Femte tidsrum 1869 — 1890.
at stille det samme forlangende til hende. Det er nemlig ikke frit
for, at hun har synes om en anden mand, før hun lærte ham at
kjende, omendskjønt det naturligvis har været i al dyd og
anstæn-dighed, forsaavidt som en nordisk «forlovelse» med sine halve eller
trekvarts intimiteter virkelig kan siges at være i al dyd og
anstæn-dighed fra et strengt moralsk standpunkt seet. Den moralske Jenny
sender sin uforskammede forlovede et opslagsbrev og forlover sig
senere med en moden ka valler paa 38 aar, der forsikrer hende, at
hun er hans første kjærlighed. Bondejenten gifter sig med en anden,
mindre moralprækende beundrer, og Jens Carlstad finder trøst hos
en pyntelig og ærbar enke, der foruden sin pyntelighed og
ærbar-hed ogsaa eier en portion ungdom endnu og en portion penge ved
siden af. Det kan jo aldrig skade at tåge disse to gode portioner
med ved siden af pynteligheden og ærbarheden og dyden og alt
det andre, som Anne Malene desværre ikke havde.
I sin karakteristik af GARBORG filosoferer GEORG BRANDES over
denne lille fortelling paa en saadan maade, at det fortjener at
hid-sættes som et betegnende vidnesbyrd om, hvad der dengang paa
visse hold var oppe i tidens mest yderliggaaende intelligenser. Han
siger: «Der er heri et Glimt af den samme Reaktion som i
STRINDBERG’S «Dydens Løn». Meningen turde uden digterisk Indklædning
være den: Der er intetsomhelst vundet ved stadigt at spænde
Kyskheds-Fordringen endnu og endnu en Grad højere. Den Kunst
at fordre Kyskhed er ikke stor. Det er ikke af Kjærlighed til
Lasten, at modne Mænd ryste paa Hovedet deraf. Det er, fordi
de vide, at skrøbelig Dyd altid er mangefold naturligere og sundere
end unaturlig Last, og som Menneskeheden nu en Gang er udviklet,
er det imellem disse to, at Valget i Regelen staar. Lad
Opdragelsen ved naturlig og utilsløret Fremstilling af Kjønsforholdene
gjøre sit til at tvinge Drifterne indenfor naturlige Grænser; men lad
os ikke indbilde os, at de lade sig undertrykke eller udrydde, uden
at Mennesket bliver defekt eller fordummet. Askesen, som den for
Øjeblikket næsten alene øves af det store Flertal blandt de højere
Stænders ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig Ting, et
Offer, som mange Gange bringes en værdiløs Fordom. Driftlivet
er og bliver Jordbunden for Fantasiens og Skjønhedens Blomst ikke
mindre end for giftige og stinkende Væxter. Kjøbes aandelige For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
