Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg. 887
emne, som han tidligere gjentagne gange havde behandlet i malerisk
form. Det var historien om en fattig liden sypiges livsskjæbne.
Han havde først malt hende i barnlig ungdommelighed, siddende
indslumret over den fine dames kjole ud paa morgensiden, medens
lampen endnu brændte, og graalysningen brød ind gjennem det
nedrullede gardin. Det var et prægtigt billede, der vakte
stemning og kanske holdt et lidet, diskret foredrag i arbeidervenlig
retning. Saa kom ALEXANDER KIELLAND’S virtuosmæssige variationer
over temaet fattigdom contra rigdom, og han malede sin sypige
paany, ikke længer ung, ikke længer stemt ind i en blød, blaa
morgenstemning, der frydede Øiet, men skjærende skarpt som et
socialistisk foredrag. Saa laa han som sagt nede i Belgien en
sommer uden at have anledning til at male, og saa skrev han om
dette sit motiv en fortælling; der skulde forfølge den fattige sypiges
historie, ikke en brav hæderlig sypiges, som den, JONAS LIE senere
skildrede i «Majså Jons», men et stakkels svagt, forskræmt barns,
som gik tilgrunde, fordi hun ikke havde modstandskraft nok. Bogen
var skrevet, da forfatteren kom hjem til Norge; men bohemens
triumfer gjorde et saa stærkt indtryk paa forfatteren, at han skrev
en stor del af den om og tilføiede partier og kapitler af en saa
kras natur, at politiet atter fandt sig beføiet til at skride ind med
konfiskation o. s. v.
GARBORG, hvis «Mannfolk» udkom omtrent samtidig, henvendte
sig til autoriteterne og spurgte, om de ikke vilde være saa venlig
at konfiskere hans bog ogsaa. Men det allerede svagelige og
vaklende JOHAN SvERDRUp’ske ministerium vovede ikke at gaa løs paa
den blandt bønderne populære maalstræver-høvding, og saaledes
opnaaede ikke ARNE GARBORG den glæde at blive konfiskeret og sat
under tiltale for sin bog.
At det bare var raahed, som kom tilorde i denne korte og
voldsomme bohémebevægelse, der kunde rive selv et ypperligt hode
som ARNE GARBORG’S med sig, vilde være taabeligt at sige. Det
var en voldsom og ungdommelig protest mod snerperiet paa det
erotiske Omraade, et snerperi, der hævdede det officielle og tildels
fornægtede, tildels fordømte aabenbare størrelser, som man i dette
tilfælde desværre var nødt til at regne med. De pene folk
fornægtede dem, som om de slet ikke eksisterede. BJØRNSON indrøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
