Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Garborg. 895
Jeg tror paa Vorherre og nægter ham dog,
Jeg beder og bander tillige.
Jeg gaar næsten kvalt under Syndens Aag
Og nægter dog Satans Rige.
Jeg trodser om Dagen, naar Solens Flom
Sig vælder om Skogens Klædsel,
Jeg skjælver om Natten for Herrens Dom
Og gyser fdr Helveds Rædsel.
Saa lad da gaa gjennem Skodde og Strøm,
Kompas og Ror har jeg misted,
Ei ser jeg Fyrtaarn i Nattens Drøm,
Mit Anker forlængst er bristed.
Nu vei! jeg ved intet Maal, ingen Havn,
Lad drive for Strøm og Fjære.
i Livets Bog har de sat mit Navn,
Et Spørgsmaal og intet mere.»
Digtet tilhører GARBORG’S ungdomstid; det fremgaar tydelig
nok af formen. De religiøse anfægtelser, han dengang har lidt
under, synes ikke at have været synderlig dybe; det er ikke en
«fritænker», som har skrevet disse vers, saaledes som overskriften
vil have det; det er en troende, som har sine svage øieblikke, hvor
troen er sunket ned til et lavmaal, og tvivlen til hans forfærdelse
reiser hovedet i veiret.
Hvorom alting er, han havde forudsætninger for at skildre den
«trætte rnand», der fører ordet i hans bog, som ingen anden af
vore forfattere. Denne tilbagevenden til kristendommens trøstefulde
favn fra verdens tomhed, den havde han vistnok momentant
oplevet, selv om hans udvikling i sin helhed havde gaaet i en anden
retning end de «trætte mænds».
Det var jo desforuden et tidsfænomen, som han analyserede
og skildrede. Han var vistnok den første nordmand, der med
grundighed havde sat sig ind i den moderne, fra Frankrig udgaaede,
literaturbevægelse, der under høist forskjellige former er fremtraadt
som en protest mod naturalismen. Han havde studeret den, og
han respekterede den. Først sent og med store betænkeligheder
havde han sluttet sig til den retning, som var den herskende i
sytti-og ottiaarene. Hans udvikling havde gjort ham mere klarsynt end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
