- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
901

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anseede literaturhistoriker HARTVIG LASSEN var blandt
konkurrenterne; men hverken han eller DIETRICHSON fik posten. En tredie
mand, C. BANG, blev foretrukket, om med rette eller urette er det
vanskeligt at afgjøre, da de til konkurrancen indleverede
afhandlinger ikke er trykte undtagen for LORENTZ DIETRICHSON’s
vedkommende. DIETRICHSON’s afhandling om «Læredigtet i Nordens
poetiske Literatur» røber, at for hans vedkommende var forbigaaelsen
i alle fald ikke umotiveret. Bogen udmærker sig ved en hos en saa
ung forfatter meget forklarlig mangel paa modenhed. For
DIETRICHSON var imidlertid nederlaget i denne konkurrance en begivenhed af
betydning; han mente, at han intet havde at udrette som kritiker
og literaturhistoriker herhjemme, og saa brød han resolut op for at
søge sig et nyt virkefeldt. I 1859 drog han til Upsala, hvor han
lod sig immatrikulere som student, og allerede vaaren 1861 fik han
en ansættelse som docent i nordisk literatur ved Upsala universitet.
I hele fjorten aar var han nu knyttet til Sverige, forsaavidt han ikke
opholdt sig i udlandet. Det gjorde han dog en ikke liden del af
tiden. Saaledes har han navnlig tilbragt flere aar i Rom, væsentlig
beskjæftiget med kunsthistoriske studier, ligesom han senere paa de
samme studiers vegne har foretaget meget omfattende reiser baade
i Orienten og Occidenten.

Der foregik nemlig den vigtige forandring med LORENTZ
DIETRICHSON under hans ophold i Sverige, at han lidt efter lidt
opgav literaturen og slog sig paa kunsten. Helt opgav han naturligvis
ikke sin selvstændige produktion; men den traadte dog lidt efter
lidt mere i baggrunden, og den literaturhistoriske forfattervirksomhed
blev saa godt som helt og holdent opgivet for den kunsthistoriske.

I begyndelsen af sekstiaarene var han endnu væsentlig
literaturhistoriker. Han udgav saaledes en «Indledning i Studiet af
Danmarks Literatur i vort Aarhundrede» (1860) og to aar senere en
lignende bog om den svenske literatur samt endelig i 1866—69 de
to bind, der bærer titelen «Omrids af den norske Poesis Historie»,
hans betydeligste frembringelse som literaturhistorisk forfatter. Men
allerede inden dette værk var afsluttet, var han bleven ansat som
lærer i kunsthistorie ved «Fria Konsternas Akademi» i Stockholm,
og som saadan udfoldede han en omfattende virksomhed, specielt
med det maal for øie at ophjælpe den svenske kunstindustri. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:05 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free