Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristofer Janson.
Tider». Endel af dem har allerede været offentliggjorte som
feuilletoner i «Morgenbladet».
Kristofer Janson har for en stor clel gjennemløbet den samme
udvikling som tidsrummets store forfattere. Han blev før
KIELLAND’s fremtræden regnet med som den fjerde i rækken af vore
betydelige forfattere og oppebar som saadan «digtergage». Senere
har han trukket sig mere tilbage fra literaturen, idet han siden
begyndelsen af ottiaarene og indtil nylig har virket som præst for en
unitarisk menighed i Nordamerika. Enkelte bøger har han dog
sendt hjem, og de viser, at han i mangt og meget er bleven en
anden, end han var, dengang han begyndte sin forfattervirksomhed.
Den i sin tid saa ivrige maalstræver er ikke bondefødt som de
andre fremragende maalstrævere. Han er født i en by og tilmed
i den by, som har faaet ord for at være den mest kosmopolitiske
i Norge. Heller ikke hans familjetraditioner førte tilbage til
bondestanden. Paa fædrene side var familjen af flamsk oprindelse, paa
mødrene side af tysk. Hans far var en anseet kjøbmand i Bergen,
hvis forretning, saavidt jeg ved, endnu drives af en af KRISTOFER
JANSON’S brødre. Hans mor var datter af den bergenske biskop
NEUMANN.
I en gammel, karakteristisk kjøbmandsgaard paa Strandgaden
i Bergen blev KRISTOFER NAGEL JANSON født den 5te mai 1841.
Medens han gik i en af de øverste klasser paa latinskolen, udkom
BJØRNSON’S «Synnøve Solbakken», og denne fortælling kom til at
øve en afgjørende indflydelse paa hans livs retning. Før havde
han som ægte bergensk kjøbmandssøn af udenlandsk afstamning
seet med ringeagt paa de nationale og folkelige bestræbelser; fra
nu af var han «Bjørnsonianer» og norskhedsmand med liv og sjæl,
og længe varede det ikke, før han ogsaa blev maalstræver, tiltrods
for at han kort tid i forveien havde skrevet nidviser mod
maal-stræverne. Allerede, da han i 1859 blev student, optraadte han i
russelaget som taler paa hardangermaal til stor henrykkelse for
VINJE, der var tilstede og siden roste ham i «Dølen», hvor
russe-talen blev trykt. Det førte til personligt bekjendtskab mellem de
to maalvenner, og dette bidrog selvfølgelig kun til at styrke JANSON
Kristofer
Janson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
