Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristofer Janson. QO7
den frem og læse den paany. Den gjør et indtryk, som en
antikvitet gjør. Man synes, det er interessant at se noget saa
antikveret; for tyve aar siden blev man forarget over enkelte ideer,
som man i sin ungdommelighed fandt gammeldagse og taabelige.
Nu læser man bogen med den fornøielse, som historikeren altid har
ved at møde ét karakteristisk fortidsstadium. Der staar et sted
tidligere i denne bog et citat af ANDREAS MUNCH, hvori han udvikler,
at hele bylivet driver poesien paa flugt. JANSON’S «Han og Ho» er
som skrevet lige ud af A. MUNCH’S hjerte. Det er i grunden ikke
andet, hele fortællingen handler om. Eller rettere sagt: i grunden
handler den om mere. Det er ikke længer bare poesien, som ikke
faar «Plads paa Livets Scene, hvor knirkende Maskiner tage fåt».
Det er idealiteten, den fine, noble følelse, alt det, som er fint og
vakkert. Det hører nu hjemme ikke «dybt i de inderste, de mørke
Skove», hvor A. MUNCH anviste poesien sit «Paulun», ikke engang
blandt bønderne, de ufordærvede norske bønder, som literaturen
havde havt det saa travelt med, men bare paa landsbygden, selv
om repræsentanterne for landbefolkningen ikke var bønder, men
studenter og præster.
Aaret efter, at denne fortælling havde seet lyset, anmodede
CHRISTOFER BRUUN JANSON om at overtage en plads som lærer ved
den af BRUUN ledede folkehøiskole i Gudbrandsdalen. KRISTOFER
JANSON fulgte kaldelsen og drog østover. Hans hele
grundtvigiansk-farvede livssyn gjorde, at han med glæde overtog denne gjerning;
han var folkehøiskolelærer med liv og sjæl, og da skolen efter nogle
aars forløb blev nedlagt, drog han til Danmark for at studere
folkehøiskolevæsenet dernede. Det var imidlertid ikke CHRISTOPHER
BRUUN’S mening at slutte sin folkehøiskole; den skulde kun flyttes
fra selve Gudbrandsdalen til sidedalen Gausdal, og her optog JANSON
atter sin lærervirksomhed. Senere flyttedes skolen til et andet sted
i Gausdal lige i nærheden af BJØRNSON’S nyerhvervede eiendom
Aulestad, og her slog JANSON sig ned for alvor, idet han byggede
sig en villa og indrettede sig, som om han skulde blive der for
levetiden. Som før bemærket, var Gausdal dengang en tid langen
fuldstændig koloni for «folkelige» og grundtvigianske kolonister.
BJØRNSON’S mægtige skikkelse repræsenterede det egentlige centrum.
Rundt om ham stod den stilfærdige, præstelig anlagte CHRISTOPHER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
