Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C) 18 De to sidste tidsrums øvrige forfattere.
borte fra det, han først havde hævdet, medens derimod GASPARIS
lyrik lidt efter lidt er bleven mindre polemisk.
Nedstammende fra indvandrede udlændinger — faderen var den
fremragende theologiske professor CASPARI, en til protestantismen
omvendt tysk jøde, der paa grund af sin store lærdom var bleven
indkaldt til Kristiania universitet; moderen er en tysk dame —
havde THEODOR CASPARI i begyndelsen vanskelig for at skrive et
norsk sprog af en saadan art, at det klang hjemlig i vers.
Allehaande udenlandske ord, tysk og fransk og latin og græsk,
summede i kosmopolitisk broderlighed omkring i hans vers, og han tog
sine rim, hvor han fandt dem; frembød der sig ikke et norsk lige
i Øieblikket, saa greb han et fra de mange fremmede sprog, der
stod til hans store kundskabsrigdoms raadighed. Og endnu mere
fremmed virkede selve tonen i hans første arbeider — og især i
hans aller første —; der var noget tysk akademisk over det hele,
noget, der bar præget af, at han stod paa den GoETHE-ScniLLER’ske
klassicismes standpunkt og vilde føre de to store mestere i
marken mod vore hjemlige digtere; de tyske var absolute,
eviggyldige forbilleder.
Siden har imidlertid THEODOR CASPARI udviklet sig i en
retning, der lidt efter lidt har ført ham bort fra den polemiske lyrik
over til, hvad jeg vilde kalde den lyriske lyrik. Han har begyndt
at synge om norsk natur, om vaar- og sommernætter tilfjelds, om
Skjønhedsindtryk fra solefaldstid og om ensomme erotiske scener
paa tømmerhyttebrisken en stille sommernat, naar man sidder og
kysser det kjæreste, man har i verden, og saa en uforskammet fyr
kommer og banker paa døren og spørger, om der er husly for natten.
Alt sligt har THEODOR CASPARI i sine senere digte behandlet med
et vist frisk humor. Han er 41 aar gammel; men han er skiløber
om vinteren, turist om sommeren og jæger om høsten. Dette har
givet hans lyrik en friluftsfriskhed, som undertiden kan være
betagende i sin Stemningsfylde. Her er et enkelt eksempel som prøve:
Vaarnat.
Sjoa drømmer stilt bag Grene,
Maanen strør sit blanke Sølv over Kve;
reis dig, Ragnhild! Vaagn, du vene l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
