Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
923
hverken med de russiske eller de amerikanske forfattere at skaffe;
han var KNUT HAMSUN — weiter nichts. Ganske korrekt var nu
denne paastand ikke; det kan gjennem aktstykker bevises, at den
ikke var det; men interessant var den, forsaavidt man fik indtryk af,
at HAMSUN havde fundet en for sig eiendommelig form, og denne
form proklamerede han kort tid efter som den eneste gyldige i
literaturen. Alt, hvad IBSEN, BJØRNSON, KIELLAND og LIE havde
skrevet, var bare skildring af typer; den «psykologiske digtning»,
den begyndte egentlig først med KNUT HAMSUN; nu var en ny
periode indledet. Men den nye periode har siden ikke vist sig
meget ny. Den har slaaet ind paa typedigtningens og pamfletternes
Omraade i en grad, som ingen af de tidligere norske digtere har
gjort. KNUT HAMSUN har baade som kritiker og forfatter betegnet
noget nyt i den norske literatur; men dette nye er absolut ikke af
det gode. Det er en underlig parvenuhovenhed, der tager sig saa
meget besynderligere ud, som man ikke er vant til at se
parve-nuerne optræde aggressivt paa literaturens Omraade. Hvad der her
€r sagt, kan jo ikke gjælde som literaturhistorie; det er bare et
personligt indtryk af en samtidig, der kanske ser sortere, end
fremtiden vil se. Men det bliver fremtidens, historiens, sag, ikke min.
Det synes forøvrigt, som om den ting at skrive fortællinger og
«noveller er bleven saa vei indexerceret her tillands, at selv
smaa-talenter kan præstere noget præsentabelt. Vi har herhjemme to å
tre hundrede ikke ubegavede malere, hvoraf man kan slutte et af
to: enten at vi nordmænd maa være en usædvanlig begavet nation
i malerisk retning, — eller at det maa være en noksaa let sag at
levere et nogenlunde antageligt billede af en skovinteriør, en
stue-interiør eller hvad det nu skal være, naar det blot ikke er den store
figur- og landskabskunst, den, som vore bedste kunstnere har dyrket
og dyrker. Saaledes paa literaturens Omraade ogsaa, og især paa
fortællingens. For en menneskealder siden var en norsk fortælling
et rent særsyn; de fleste, som indlod sig paa at skrive det slags
ting, var rene klodsmajorer, og hvad de præsterte, var da ogsaa
derefter. I de sidste ti aar synes det imidlertid at være bleven en
let sag at skrive fortællinger, En vis form er slaaet fast, og
indenfor den givne ramme er det ikke vanskeligt at bevæge sig med
teknisk færdighed. Det er ingenlunde meningen at ville frakjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
