- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
929

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konrad Dahl. — Forfatterinderne. O2Q

— En forfatter burde ovenfor have været nævnt. Han tilhører
nemlig det ældre kuld af de sidste perioders forfattere. Det er
Konrad Dahl, født 1843, theologisk kandidat 1866, senere
fængselspræst, først i Bergen, nu ved Akershus strafanstalt. Han vakte
første gang publikums opmærksomhed ved «Løven, Fortælling fra
en Finmarksfjord» (Kr.a 1874) og har senere leveret en række net
og smagfuldt fortalte novellistiske arbeider. Hans sidste, netop
udkomne bog skildrer en forbryders livsudvikling med den Sympathi
og forstaaelse, som man kan vente hos en varmhjertet personlighed,
der i mere end tyve aar har arbeidet paa at gjøre forbryderne til
mennesker.

Endvidere maa jeg nævne de forfatterinder, der har dyrket den
fortællende literatur i de to sidste perioder.

Ældst blandt denne ganske talrige skare af skrivende kvinder
er Adolphine Marie Colban (født 1814). Hun var gift med
ultra-danomanen, adjunkt COLBAN, der døde allerede i 1850. Som hans
frue udførte hun en række oversættelser fra fransk, og senere drog
hun til Paris, hvor hun slog sig ned for alvor, og hvorfra hun i en
lang aarrække sendte korrespondancer hjem til «Morgenbladet». I
Paris vandt hun «Adgang til de høieste Selskabskredse, de
napo-leonistiske og legitimistiske Saloner, saavelsom til de literære,
kunstneriske og videnskabelige Kredse» (HALVORSEN). Vinteren
1883—1884 opholdt den gamle dame sig i Rom, og her døde hun
den 27de marts 1884. I 1873 og 1875 udgav hun to samlinger
noveller; senere fulgte fortællingerne «Jeg lever» (1877), «En gammel
Jomfru» (1879), «Cleopatra» (1880) og «Thyra» (1882). Det er
jævne, tækkelige arbeider, der, uden at besidde særdeles fremtrædende
literær selvstændighed, udmærker sig ved en vis lethed og eleganse
i formen, — en naturlig følge af forfatterindens lange og fortrolige
kjendskab til fransk sprog og literatur. —

— Magdalene Thoresen er ikke norsk, men dansk af fødsel.
Hun er nemlig født i Fredericia den 3die juni 1819; men et snes
aar gammel kom hun til Norge, og her blev hun gift med
enkemanden pastor HANS CONRAD THORESEN, HENRIK IBSEN’S senere
svigerfader. Efterat hun i 1858 var bleven enke, offentliggjorde hun
sin første bog, «Digte af en Dame», der udkom anonymt med den
unge BJØRNSTJERNE BJØRNSON som udgiver. I 1863 fulgte saa en

59 — 111. norsk literaturhistorie. IL

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:50:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free