- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
934

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

934 De to sidste tidsrums øvrige forfattere.

offentlig, og endelig baade i kraft af medfødte anlæg og i kraft af
sin theatererfaring udstyret med et klart blik for, hvad der var
scenisk virkningsfuldt, — sad han inde med en sjelden række
betingelser for at frembringe noget dygtigt og brugbart paa den
dramatiske literaturs Omraade. I 1879 udgav han et treakts skuespil
«Eva», der under den ændrede titel «Fru Faber» blev opført paa
Kristiania theater 1881. Det var et meget respektabelt
begynder-arbeide, der vakte en vis opsigt og bevirkede, at man knyttede
visse forhaabninger til hans fremtid som dramatisk forfatter. Men
forhaabningerne blev skuffede. Et lidet enakts skuespil, «Ungt blod»,
var det eneste, han senere leverede. Ved siden af skrev han nogle
fortællinger rundt omkring i blade og tidsskrifter, og saa blev han
uhelbredelig syg og døde efter et par aars sygdom.

En langt mere robust begavelse er G. A. DAHL’S ven og
kamerat Gunnar Heiberg — født i Kristiania den i8de november
1857, student fra 1874 —. Han har vistnok heller ikke udmærket
sig ved nogen imponerende produktivitet; men han har dog ganske
anderledes forstaaet at gjøre sig gjældende. Han debuterede som
forfatter paa en noget extravagant maade. I 1878 udkom der
nemlig i Kristiania en liden bog, der bar den høist mærkværdige
titel «Kants Fornuftkritik og En soirée dansante». Hvad i alverden
havde Kants fornuftkritik med en dansende soirée at bestille? De
havde i virkeligheden ikke noget at bestille med hinanden i bogen.
«Kants Fornuftkritik» var en analytisk fremstilling af den Kantske
filosofi, skrevet af HANS JÆGER, og «En soirée dansante» var et
digt af GUNNAR HEIBERG. Det var det mærkeligste literære
ag-glomerat, man kunde tænke sig, og bogen vakte derfor ogsaa en
vis, mindre smigrende opsigt som en underlig fremtoning. Hele
seks aar forløb, inden GUNNAR HEIBERG igjen lod høre fra sig — noget,
som var værd at nævne da. Saa udgav han sit skuespil «Tante
Ulrikke» (Kjøbenhavn 1884). Det var bygget over begivenheder,
der havde sysselsat Kristiania ti aar i forveien, og havde den
allerede dengang afdøde FJØRTOFT til helt. Det blev ikke opført paa
theatret i Kristiania, og da forfatteren kort tid efter dets antagelse
ved Bergens theater blev udnævnt til sceneinstruktør ved denne
kunstanstalt, tog han sit stykke tilbage eller undlod i alle fald at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free