- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind II (2det halvbind) /
938

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

938 De to sidste tidsrums øvrige forfattere.

blad var han med om at stifte og havde en tidlang afgjort heid
med sig som journalist og aviseier. Lidt efter lidt begyndte hans
interesser imidlertid at antage et høiere, mere literært sving. Han
kjøbte den illustrerede avis «Folkebladet» og omdannede den med
stor dygtighed til et smukt illustrationsblad i modern stil, det
flotteste og bedste, vor illustrationspresse til dato har at opvise.
Vanskeligheder af forskjellig art bevirkede imidlertid, at BULL
maatte trække sig tilbage fra sine avisforetagender, og nu
kastede han sig resolut over literaturen. I al stilhed og beskedenhed
havde han beilet til den hele tiden; han havde offentliggjort enkelte
fortællinger i den BjøRNSON’ske stil, leveret en række digte og endel
fortræffelige parodier i sit eget vittighedsblad. Og i flere aar skrev
han paa en vældig tragedie, der skulde behandle hverken mere
eller mindre end — JEANNE D’ARC. Parodist og tragedieforfatter,
trykkerieier, bladudgiver, versemager og beundrer af pigen fra
Orléans!

Hans store tragedie blev ikke modtaget af theatret og fører
den dag i dag manuskriptets ubemærkede tilværelse; men saa slog
JACOB B. BULL atter resolut om, drog fra «den høie stil» lige lukt
ind i realismen, fra den historiske heltetragedie lige bardus ned til sin
egen samtid. Han havde stirret sig forarget paa det iBSEN’ske
drama. Han følte sig oprørt over IBSEN’S maade at benytte
arve-lighedstheorien paa i sine skuespil, og han havde sat sig i hovedet,
at arvelighedslæren, som IBSEN fremstillede den, absolut maatte
formindske menneskenes ansvarsfølelse. Og saa huggede han da løs
paa IBSEN — og tildels ogsaa paa BJØRNSON — i sit skuespil «Uden
Ansvar». Helten i dette stykke, en i bund og grund reduceret
alkoholist, slaar om sig med IBSEN’ske repliker og slagord til
undskyldning for sin forkommenhed, indtil han tilslut driver det saa vidt,
at han skyder hele skylden for sin elendighed over paa de literære
frembringelser, der har været hans aandelige næring. At en slig
stymper gaar i hundene, er selvfølgelig ene og alene hans egen skyld;
det er ligesaa lidt IBSEN’S og BJØRNSON’s, som det var GOETHES, at
endel skjørhovede personer gik hen og begik selvmord, efterat
«Werthers Leiden» var udkommet. Men BULL tror sig sikker i sin
sa£> °g han kjæmper som den vrede Akilles mod den moderne
digtning. Det er det mærkelige ved denne kamp, at dens form er saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/3/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free