Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn - II. Grundtvigiansk Indflydelse fra omtrent 1834
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle at kunne omvende sig efter Døden, hvilket vistnok havde kunnet
være farligt nok at forkynde.
Dette Skrift blandt meget Andet bevirkede et Brud mellem
Grundtvigianere og Haugianere, der fra Først af stod hinanden saa nær. De
Betingelser, som den af Wexels med saamegen Dybde og Inderlighed
forkyndte Kristendom besad til at forene Geistlighed og Lægfolk, kom
paa Grund af dette Brud ikke til sin Ret. Da senere fra Femtiaarene af
en stor religiøs Vækkelse indtraadte over det hele Land, blev denne i det
Hele uafhængig af og kom tildels i Opposition mod Grundtvigianismen.
Hertil kom ogsaa den Omstændighed, at Wexels i høi Grad fremhævede
det kirkelige Embede som eneberettiget til Ordets offentlige Forkyndelse,
hvilket Haugianerne ikke kunde erkjende. Den grundtvigske Retning
har efter Wexels’ og hans Venners Død vedligeholdt sig, men er
efterhaanden kommen mere og mere bort fra sin oprindelige Stilhed og
Indadvendthed. Modsætningen til Pietismen har gjort sig sterkere og
sterkere gjældende. Mere og mere har den senere Grundtvigianisme hos
os fraterniseret med Verden, interesseret sig for Politik mere end for
Theologi, ivrigt begunstiget Demokratiet og Venstrebevægelsen. Denne
voksende Sekularisering af en oprindeligt religiøs Retning kan tildels
tilskrives den Omstændighed, at al Kristendom formentes at være
indesluttet i «det lille Ord af Herrens Mund» (Daabsbekjendelsen), saa at denne
Gren af moderne Grundtvigianisme kan se med Ligegyldighed paa, at
Skriftens Autoritet undergraves; thi «Bibelen er jo ikke Guds Ord».
Efterhaanden har derfor den moderne Grundtvigianisme mundet ud dels
i Fritænkeri, dels i Venstrepolitik. Digteren Bj. Bjørnson har gjort
denne Bevægelse, og Mange have fulgt i hans Spor.
Blandt Tilhængere af den ældre, mere kirkelige Grundtvigianisme
bør nævnes den dygtige Organist og Musiker LUDVIG LINDEMAN, født
1812. Han har udgivet Melodier til Landstads Salmebog i den lysere,
med Visen mere overensstemmende Karakter, som i det Hele udmerker
den grundtvigske Salmesang, og derved fremkaldt en livligere og friere
Kirkesang, end den slæbende, tunge og mørke, som tidligere var kjendt. —
Skjønt ikke netop Grundtvigianer bør i denne Sammenhæng vistnok
den dygtige Salmedigter MAGNUS BROSTRUP LANDSTAD, født 1802, død
1880, sidst Sogneprest til Sandherred, nævnes. Ikke blot var han selv
en udmerket Salmedigter, der har megen Lighed med Grundtvig, men
tillige har han samlet ældre og yngre Salmer, der autoriseredes 1869
og ere blevne kaldte «Landstads Salmebog». Den er vistnok den mest
udbredte i Landet. Paa Grund af det grundtvigianske Præg i dette
Salmeverk kunde det ikke vinde Udbredelse i pietistiske Kredse, hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
