Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Theologi. Af Garnisonsprest Dr. philos. E. F. B. Horn
- III. Religiøs Vækkelse; Gjenoptagelse af gammel Orthodoksi, fra omtrent 1850
- IV. Nyere Retninger fra omtrent 1875
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begrundet i, at man fornemmelig betragtede Skriften fra dens dogmatiske,
mindre fra dens historiske Side. I den efterfølgende Periode kom med
forskjellige Strømninger fra Udlandet denne og andre Opfatninger mere
og mere til sin Ret. Dog maa nævnes Professorerne C. A. HOLMBOE
og BLIX, der ved arkæologiske eller lingvistiske Arbeider har støttet
denne Del af Theologien. — Nævnes bør ogsaa VOLRATH VOGT: «Det
hellige Land» (1878).
IV. Nyere Retninger fra omtrent 1875.
Den religiøse Vækkelse, som indtraadte i Femtiaarene og udbredte
sig Landet rundt til Læg og Lærd, fremkaldte, som vi saa, en
Gjenoplivelse af den gammel-lutherske Orthodoksi. Dette havde sin naturlige
Begrundelse deri, at den kristeligt vakte Del af Folket traditionelt hang
ved denne Orthodoksi, kjendte den fra Børneundervisningen og
Prædikenen af. Her kunde derfor Prest og Menighed bedst mødes og komme
til fælles Forstaaelse og Samvirken. Fra dette Grundlag af kunde der
udgaa en missionerende Virksomhed saavel inden Landet, «den indre
Mission», som udad til Hedningeverdenen. Da imidlertid Vækkelsen
efter adskillige Aars Forløb enten begyndte at slappes og afløses af en
kjøligere Luftning eller ved Gjentagelsen tabte mere og mere af sin
Friskhed, mistede ogsaa den gamle Orthodoksi ikke lidet af sin
Tiltrækning og tillige af sin Autoritet. Kritiken vendte sig prøvende og
tvivlende mod det hele Dogmestillads. Mange Udartninger paa Vækkelsens
Omraade[1]
bidroge til at gjøre Gemytterne mere og mere skeptiske.
Det ene Kjendetegn indtraadte efter det andet paa, at en ny Luftning
var i Anmarsch. Saaledes maatte det siden 1858 stiftede tidligere
omtalte theologiske Tidsskrift efter en lang Hensygnen tilsidst gaa
ind. En i Kristiania bestaaende paa lignende orthodokse Principer
grundet theologisk Forening hendøde ligeledes af Mangel paa Interesse.
«Luthersk Ugeskrift», der i lang Tid havde forfægtet
gammel-orthodokse Anskuelser, gled efterhaanden under en ny Redaktion, hvoriblandt
Pastor FÆRDEN, over i et nyt, mere tidsmæssigt Spor. Det Samme
kan siges om «Luthersk Kirketidende». Istedetfor «Luthersk
Ugeskrift» er i den sidste Tid, fra 1894, kommet et Tidsskrift, «For Kirke
og Kultur», redigeret af Pastorerne KLAVENESS og CHRISTOFER BRUUN.
[1] * Navnlig tør vel en bekjendt Præsts dybe Fald, derpaa følgende offentlige
Syndsbekjendelse og senere Selvforherligelse som «benaadet Synder» have vist sig
som et Vrængebillede af gammel Lutherdom, hvorved Manges Øine ere blevne
aabnede for Nødvendigheden af en grundig Reform i det hele Lærebegreb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 21:51:21 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/4/0019.html
