Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Historie. Af universitetsstipendiat A. Taranger - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Videnskabernes literatur.
staaende ved de af Munch og Keyser indvundne resultater. Først og
fremst har saavel den forhistoriske som historiske arkæologi gjort
storartede fremskridt. For denne videnskab har den allerede i 1844
stiftede «Forening til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring» havt stor
betydning. Den har ikke blot reddet fra undergang en række
middelalderlige bygninger rundt om i landet, men har ogsaa foranstaltet
arkæologiske undersøgelser og udgravninger i alle dets egne og ved sine
aarsberetninger og øvrige publikationer lagt det indvundne materiale til
rette for videnskabelig bearbeidelse.
Foreningens leder har siden 1851
været den fra 1860 af staten lønnede
antikvar NICOLAY NICOLAYSEN, der
har fremragende fortjeneste navnlig
af vor historiske arkæologi. Hans
«Mindesmærker af Middelalderens
Kunst i Norge» (1853—55),
«Norske Bygninger fra Fortiden» (1860
—80), «Kunst og Haandværk fra
Norges Fortid» (1880 ff.), men
fremfor alt hans «Norske Fornlevninger»
(1862—66) er grundlæggende
arbeider. Vor kirkelige og borgerlige
bygningskunst, vore byers ældre
bebyggelse og sociale indretninger har
han i «Historisk Tidsskrift»
behandlet i flere afhandlinger. Om
«De norske Stavkirker» har professor i kunsthistorie LORENTZ DIETRICHSON
udgivet en rigt illustreret monografi (1892).
Den forhistoriske arkæologi har ligeledes fundet fremragende
dyrkere. Universitetets oldsamling, der til 1862 bestyredes og bearbeidedes
af Keyser, overtoges i dette aar af OLUF RYGH (f. 1833), der i 1859 var
konstitueret som P. A. Munchs stedfortræder og i 1863 blev hans
efterfølger paa den historiske lærestol. Oldsamlingen fængslede mere og
mere denne grundige forskers interesse, og i 1875 blev et eget
professorat i arkæologi oprettet for ham. Som bestyrer af oldsamlingen har
han ikke blot gjennemført dennes systematiske ordning og katalogisering,
men ogsaa behandlet arkæologiske emner i literaturen. Hans
afhandlinger er hverken af stort omfang eller mange i antal, men til gjengjæld
saa meget grundigere. Han har for alle tider tilintetgjort
«indvandrings-teorien» ved sin paavisning af kulturens sukcessive fremrykning fra syd
Ludvig Daae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
