Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Filologi. Af dr. philos. Hjalmar Falk - II. Nynorske dialekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I 50-aarene dannede I. AASEN paa grundlag af de alderdommeligste
dialekter en sproglig normalform, «landsmaalet», en slags fællesnævner
for bygdemaalene. Paa dette sprog har der udviklet sig en rig litteratur,
hvis bedst kjendte navne er AASEN, A. O. VINJE, H. KROHN, K. JANSON
og A. GARBORG, til hvilke i den seneste tid har sluttet sig en række
yngre forfattere. En række skrifter paa landsmaal, hvoriblandt
oversættelse af det nye Testament samt en autoriseret samling salmer
(«Nokre Salmar», af BLIX), er udgivne af det i 1868 stiftede selskab,
«Det norske Samlag». Hertil slutter sig talrige skolebøger paa «maalet»,
som i det hele har erholdt en med det dansk-norske skriftsprog
temmelig sideordnet stilling. Bevægelsen har ogsaa i pressen havt flere
organer («Dølen», «Ferdamannen», «Svein Urædd», «Andvake»,
«Fedraheimen», «Fraa By og Bygd», «Fram», «Syn og Segn», «Den 17de Mai»).
Bearbeidelsen af de norske dialekter begynder med presten CHR.
JENSENS norske glosebog fra 1646. Hundrede aar senere (1749)
udgav biskop PONTOPPIDAN en liden ordsamling for det vestlige Norge,
betitlet «Glossarium norvagicum». Mindre glossarer udgav bl. a. ogsaa
H. STRØM (1762), WILSE (1780), HJORTHØY (1785). En dybere
indtrængen i sproget viser presten M. SCHNABEL’S afhandling om det
hardangerske bondemaal (trykt 1784). Mere omfattende er L. HALLAGER’S
«Norsk Ordsamling» (1802), egentlig en kompilation af ældre glossarer
forøget med presten WILLE’S og udgiverens egne samlinger.
Banebrydende paa dialektforskningens Omraade blev I. AASEN’S (f. 1813)
geniale arbeide. 1848 udkom «Det norske Folkesprogs Grammatik»,
en systematisk fremstilling af dialekternes lydlære, formlære, orddannelse
og syntaks. To aar senere udkom «Ordbog over det norske
Folkesprog». Omkring 1858 begyndte den store sprogstrid, maalstræverstriden
(bladet «Dølen», udgivet af Vinje). Andet oplag af grammatiken («Norsk
Grammatik», 1864) er præget af den nye tendens, idet den ideale
enhed træder sterkere frem. I anden udgave af ordbogen («Norsk
Ordbog med dansk Forklaring», 1873) opføres alle ord i den nykonstruerede
normalform. Til disse hovedverker slutter sig en monografi:
«Søndmørsk Grammatik» (1851). Aasens arbeide fortsættes af H. Ross, hvis
supplement til Aasens ordbog («Norsk Ordbog», 1890—5) har fremdraget
en mængde nye ord. Medens den videnskabelige betydning af Aasens
landsmaalsform aldrig er blevet bestridt, har dens praktiske verd
fremkaldt en livlig polemik. Fra modstandernes leir kan — foruden K.
KNUDSEN — fremhæves J. STORM, der i sin bog om «Det nynorske
Landsmaal» (1888) lægger særlig vegt paa afstanden mellem den Aasenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
