Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Beichmann: Retsvidenskab. 40
Lange var Medudgiver af Norges første juridiske Tidsskrift «Juridisk
Repertorium», men bidrog til dette ikke andet end Meddelelser om
juridisk Examen og et Fakultetsresponsum, Steenbuch deltog derimod
med Brochurer og Bladartikler adskillig i Diskussionen om de
statsretslige Spørgsmaal, som var oppe i Tiden.
Bortseet fra de Leilighedsskrifter paa Statsrettens Felt, som de
politiske Begivenheder i vore første Selvstændighedsaar fremkaldte, var
de juridiske Skrifter, der i det første Decennium saa Lyset hos os,
kun faa. Nævnes kan dog et i 1815 udkommet ganske fortjenstfuldt
mindre Skrift om Procesmaaden ved Høiesteret af daværende Høieste
retsadvokat B. H. v. MUNTHE af MORGENSTIERNE (f. 1774 *f 1830 som
Sorenskriver), som i sin Tid bl. A. sammen med Ørsted havde været
Medudgiver af «Juridisk Maanedstidende». Det nævnte Skrift fik en
anerkjendende Bedømmelse af Ørsted, men fremkaldte herhjemme en
meget hidsig literær Strid med en anonym Forfatter (efter, hvad der har
været antaget, C. M. FALSEN), der tilsidst endog gav sin Polemik den
kuriøse Form af et ikke meget vittigt, men desto mere grovt Lystspil.
Endvidere kan nævnes et af Falsen (f. 1782 -jr 1830 som
Justitiarius i Høiesteret) i 1815 udgivet Skrift om Odelsretten samt en
Afhandling i «Juridisk Repertorium» om samme Emne fra 1818 af
daværende Expeditionssekretær, senere Statsraad J. H. VOGT (f. 1784
f 1862).
Derimod frembragte denne Periode det eneste betydelige Arbeide
paa Retsfilosofiens Felt, som vor Litteratur hidtil har at opvise, i
Statsraad N. TRESCHOW’s (f. 1751 -f* 1833) i 1821—23 udkomne
«Lov-gi vningsprinciper» i 2 Bind, hvilket Værk paa en Vis suppleres ved et
i 1834 efter Forfatterens Død udgivet Skrift «Om Norges Grundlov».
Sit første juridiske Tidsskrift fik Norge i 1818 i det allerede nævnte
«Juridisk Repertorium», der udgaves af Morgenstierne, Lange, Vogt og
Hielm. Dette Tidsskrift, hvoraf blot udkom 4 smaa Hefter —, et i
hvert af Aarene 1818—20 og et i 1823, da det af Mangel paa
Tilslutning (og vistnok ogsaa paa Mangel af Bidrag) gik ind, — indeholder,
foruden Meddelelser om Retssager, enkelte mindre Afhandlinger, af
hvilke Vogts ovennævnte Afhandling om Odelslovgivningen turde være
den betydeligste.
Lovgivningsarbeidet og Deltagelsen i det nye Statsliv lagde i disse
Aar ligesom ogsaa senere Beslag paa mange af Landets bedste
juridiske Kræfter. Som bekjendt bestemmes det i Grundlovens §’94, at
en ny almindelig civil og kriminel Lovbog skulde foranstaltes udgivet
paa første eller, om dette ikke var muligt, paa andet ordentlige Storthing,
4 — 111. norsk literaturhistorie (videnskabelige del).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
