Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Beichmann: Retsvidenskab.
55
nævnte Discipliner havde faaet i Ørsteds Skrifter, ligesom deres
Oprindelse fra adskillig ældre Forelæsninger billigvis maa tages i
Betragtning ved deres Bedømmelse og navnlig ved Sammenligningen med de
omtrent samtidige danske Skrifter af SCHEEL og GRAM.
Frå Hallagers Haand fik man senere ogsaa Fremstillinger af
Arveretten efter Arveloven af 1854 (i 1863) og af Søretten efter
Søfarts-loven af 1860 (i 1867), hvilke begge ligesom samme Forfatters
Obligationsret udmærker sig ved en behagelig og letlæst Fremstilling.
Platous Forelæsninger over
Tingsretten blev derimod ikke senere trykte.
Indtil F. BRANDT?S Tingsret udkom i 1867,
havde man paa dette Felt af trykte
Arbeider kun enkelte Monographier, af hvilke
de vigtigste er U. A. Motzfeldts i 1846
udgivne Skrift om Odels- og
Aasædes-retten samt Platous Skrift om Besiddelse
(1863). Brandts Fremstilling af
Tingsretten har hovedsagelig sin Fortjeneste i
den Omhyggelighed og Fuldstændighed,
hvormed Lovstoffet er sammenstillet,
saavelsom i Behandlingen af de Afsnit, for
hvilke det retshistoriske er af Betydning.
I Bearbeidelsen af de mere
theoretisk-dogmatiske Dele staar den derimod ikke
høit, ligesom Forfatterens Tilbøielighed
til Særmeninger her maa siges at have
øvet en lidet heldig Indflydelse. Brandt
(f. 1825 f 1891 som fhv. Professor) udgav senere (1876) ogsaa en
Fremstilling af Søforsikringsretten, der ikke var behandlet i Hallagers
ovennævnte Fremstilling af Søretten. Hans Hovedvirksomhed knyttede
sig dog til Retshistorien, til hvis Studium han under hele sin lange
Bane væsentlig viede sit Arbeide, hvis Resultater navnlig findes nedlagte
i hans i 1880 og 1883 udkomne Forelæsninger over den norske
Retshistorie (behandler foruden Retskilderne — den saakaldte ydre
Retshistorie — tillige Privatretten, Strafferet og Proces, men kun forsaavidt
angaar Tidsrummet indtil Kong Christian den femtes Norske Lov).
Flere Afsnit havde iøvrigt tidligere været trykte, dels i «Ugeblad for
Lovkyndighed», dels i «Historisk Tidsskrift».
Skal man i faa Ord karakterisere de senere Aartiers
retsvidenskabelige Litteratur i Modsætning til den ældre, kan det maaske bedst ske
G. F. Hallager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
