Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Beichmann: Retsvidenskab.
57
af T. H. ASCHEHOUG’S (f. 1822) offentlige Ret. I dette store Værk,
hvis følgende 3 Bind omhandler Norges nuværende Statsforfatning, har
man faaet en Nybearbeidelse af vor konstitutionelle Ret, hvori ikke blot
den konstitutionelle Praxis er udførlig behandlet, men ogsaa udenlandske
Forfatteres Skrifter i stor Udstrækning er benyttet til Emnets
Belysning. Aschehoug har senere ogsaa udgivet kortere Fremstillinger af vor
Statsforfatningsret dels i «Nordisk Retsencyklopædi» (omhandler tillige
den svenske og danske Statsret), dels i Marquardsens «Handbuch des
offentlichen Rechts» (omhandler ogsaa Sveriges Statsret), samt flere
større og mindre Afhandlinger hovedsagelig om statsretslige og
statsøkonomiske Emner.
Auberts Forfattervirksomhed har ved Siden af Retshistorien
væsentlig været viet Behandlingen af
formueretslige Emner. Foruden enkelte mindre
Afhandlinger samt en udførlig
Fremstilling af «den nordiske Vexelret» (1882)
paa Grundlag af de nordiske Vexellove
af 1880, i hvis Udarbeidelse han deltog,
har han paa dette Felt navnlig leveret
dels en omarbeidet og forøget Udgave
af Hallagers Obligationsrets almindelige
Dei (1887), dels en helt ny
Fremstilling af Obligationsrettens specielle Dei,
der dog ikke er fuldendt, idet kun iste
(1890) og 3die Bind (1894) samt et Hefte
af andet Bind (1895) er udkomne. I dette
sidste Værk, der overhovedet udmærker sig ved Fylden af de
Oplysninger, som meddeles, særlig om Retternes Praxis, er en betydelig
Plads ogsaa indrømmet Paavisningen af den historiske Udvikling. Ogsaa
paa Statsrettens og Folkerettens Omraade har Aubert optraadt som
Forfatter. Han er saaledes Hovedforfatteren af det juridiske Fakultets i
1881 afgivne udførlige Betænkning om den kongelige Sanktionsret.
Medens Aschehoug og Aubert vei nærmest maa siges at tilhøre
en historisk Retning i vor Retsforskning, gjør en stærkere Paavirkning
af Udlandets Retsvidenskab sig gjældende hos andre af de nyere
Forfattere. Blandt dem, der banede Veien for Kjendskabet til og
Tilgode-gjørelsen af Udlandets Retslitteratur, maa saaledes nævnes O. A. BACHKE
(f. 1830 •}• 1890 som Høiesteretsassessor), der i «Ugeblad for
Lovkyndighed» og «Norsk Retstidende» har leveret en Række ved omfattende
Lærdom udmærkede Afhandlinger, hvoriblandt «Kriminalistiske Bemærk -
L. M. B. Aubert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
