Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Retsvidenskab. Af Bureauchef F. Beichmann - Retsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 2 Videnskabernes literatur.
af en ikke sanktioneret Stortingsbeslutning af 1857 tidarbeidedes af en
i 1860 nedsat Kommission. Først i Ottiaarene blev Arbeidet gjenoptaget
og den nugjældende Straffeproceslov af 1887 (Juryloven) istandbragt,
ved hvis Udarbeidelse det nævnte Udkast har været endel benyttet.
Det Proceskommissionen af 1853 (jfr. ovenfor) givne Opdrag omfattede
ogsaa den civile Proces. Et Udkast hertil, omfattende
Rettergangs-maaden i iste Instans, blev trykt i 1868, men er ikke senere bleven
videre fremmet. Det er dog ligesom nogle af Kommissionen afgivne
foreløbige Udkast bleven noget benyttet i senere specielle Love,
fornemmelig en Lov af 1892. En ny Kommission til Udarbeidelse af en
Civilproceslov under Forsæde af Getz er bleven nedsat i 1891. Den
militære Straffe- og Proceslovgivning hørte til de Emner, hvormed
allerede Lovkommissionen og Hjelm var beskjæftigede. En militær
Straffelov fik man ogsaa i 1866. Derimod er en militær Proceslov,
hvormed atter siden Begyndelsen af Syttiaarene en Række Kommissioner
og Kom mitteer har været beskjæftigede, endnu ikke istandbragte Kriminal
-loven af 1842 undergik, navnlig med Hensyn til StrafTesatserne, en
gjennemgribende Revision i 1874, V)g de vigtigste af dens specielle
Kapitler er senere, som Følge af den nye Straffeproceslovs Indførelse,
i 1889 og 1890 blevne ganske omarbeidede paa Grundlag af Udkast
afgivet af en i 1885 nedsat Kommission, hvis Formand er Getz. Denne
har senere været beskjæftiget med Udarbeidelse af en helt ny
Straffelov, hvortil endeligt Udkast snart kan ventes at ville foreligge.
Af andre vigtigere Love fra den nyere Tid er de i Fællesskab med
Sverige og Danmark udarbeidede skandinaviske Love ovenfor omtalte.
Videre kan nævnes Loven af 1888 om Formuesforholdet mellem
Ægtefæller, hvis Grundlag er et Udkast, udarbeidet af en i Begyndelsen af
Syttiaarene nedsat Kommission (Aschehoug, LAMBRECHTS og RICHTER) samt
Vasdragsloven af 1887, der ligeledes er udarbeidet af en i Syttiaarene
nedsat Kommission (Formand: Brandt). Frå Begyndelsen af Ottiaarene
foreligger ogsaa Udkast til en Lov om Jordleie, udarbeidet af en
Kommission, men dette er ikke hidtil bleven fremmet. Videre er af en i Ottiaarene
til Udarbeidelse af Lovregler om uansvarlige Selskaber nedsat Kommission
(hvoriblandt O. Platon) i 1894 afgivet et Udkast til Lov om Aktieselskaber.
De her omtalte Love og Kommissionsudkast udgjør dog kun en
mindre Dei af det hele stedfundne Lovgivningsarbeide, i hvilket den
kommunale og administrative Lovgivning, Næringslovgivningen og i de
senere Aar ogsaa Arbeiderlovgivningen maa siges at have indtaget den
fornemste Plads. Men til nærmere at redegjøre for denne Dei af
Lovgivningsarbejdet vil der i denne korte Oversigt ikke være Rum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
