Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blandt andet studerede fysik og mathematik fornemmelig i Leyden.
Øiemedet med denne reise var egentlig at uddanne sig til som officiel
fysiker at deltage i det lærde forskerselskab, som Fredrik V tænkte at
sende til Arabien; imidlertid maatte han af helbredshensyn trække sig
tilbage og var, da reisen 1762 gik for sig med Niebuhr som fysiker,
allerede i anden fast stilling, idet han 1760, uden ansøgning, var bleven
konstitueret som lektor ved det før omtalte «Seminarium Fredricianum».
Her steg han efterhaanden til konrektof. I 1781 udnævntes han til
rektor ved Bergens latinskole, i hvilket embede han stod til 1825 ;
† (31 dec.) samme aar.
Arentz var en lærd mand i det attende aarhundredes stil; han
docerede theologi, latin, græsk, hebraisk, filosofi, mathematik og fysik
med samme iver og grundighed, og har skrevet arbeider i omtrent alle
de nævnte fag. Han nød hele sin levetid stor anseelse for denne sin
alsidige lærdom, og desuden for sin nidkjærhed og dygtighed som
skolemand. Hans mathematiske og andre arbeider er trykt dels i det
danske, dels i det throndhjemske Videnskabsselskabs skrifter. Af begge
selskaber var han medlem. Hans arbeider har sin interesse først som
et vidnesbyrd om, at ogsaa Norge efterhaanden begyndte at tælle
repræsentanter for den exakte videnskab, men desuden ogsaa ved eget værd,
særlig et af dem, en temmelig tidlig undersøgelse af den art
størrelsekombinationer, som nu kaldes determinanter.
Endnu saa sent som 1824 til 25 indeholder Throndhjemsselskabets
skrifter en afhandling af Arentz, og ved et interessant træf mødes derved
i dette bind det gammeldags lærde i8de aarhundrede med en ægte
moderne aand fra det nye, dansketidens sidste aldrende repræsentant
med en straalende ungdomsskikkelse, som det frie Norges
videnskabelighed netop havde frembragt. Bindet ender nemlig med et arbeide af
Abel. Intet kan bedre illustrere den rivende fart i udviklingen, nu vi
nærmer os nutiden, end den himmelvide forskjel mellem disse to arbeider.
Men der var ogsaa i løbet af en mærkelig kort aarrække opstaaet en hel
ny tid. En ny tid ude i mathematiken og en ny tid hjemme i vore egne
forhold, begge dele fremskudt, som saa meget andet, af det vældige
knudeled, den franske revolution havde sat i kulturudviklingen.
Medens mathematiken før mer havde været de store ensomme
lærdes fornemme syssel, og havde taarnet sine theorier op paa
hinanden, som om de heller vilde storme himlen end direkte gavne det
daglige jordliv, var den af revolutionens geniale ledere bleven lagt som det
naturlige grundlag for praktisk uddannelse, og den
polytekniske skoles unge elever havde med slig begeistring kastet sig over dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
