Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mathematik. Af overlærer dr. Elling Holst - Mathematik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Videnskabernes literatur.
siger han selv, «afhandlingen i «Mathematische Annalen» var jo noget
andet, saa kort den var.» I 1894 blev Sylow creeret til æresdoktor
ved Kjøbenhavns universitet.
To gange aabnede der sig et kort øieblik udsigt for Sylow til at
komme til universitetet, uden at det dog blev af: Ved Langbergs
død 1861, da Christie og Adam Arndtsen konkurrerede om
professorposten i fysik, var han reconvalescent efter en alvorlig sygdom og
desuden saameget mere forhindret fra at deltage i konkurrencen, som de
to medbeilere havde hver sit store rejsestipendium, og i 1869, da
Broch blev Statsraad, blev det, som før fortalt, ikke posten i den rene,
men i den anvendte mathematik, som blev ledig, og til den følte
Sylow sig paa den tid ikke skikket.
Med reallæreruddannelsen fulgte nødvendigvis en mulighed for et
videnskabeligt liv inden mathematiken og naturvidenskaberne, som ikke
før var tænkeligt, og antallet af fornemmelig vore naturforskere, men
ogsaa af vore mathematikere er derfor vokset efter en ganske ny
maale-stok. Naar antallet af de sidste alligevel ikke har været større, kommer
dette af de faa officielle anvendelser, vort land hidtil har kunnet give
den rene mathematiks videnskabelige dyrkere. Navnlig i de første tyve
.aar var mathematiske lærerposter, som ogsaa omfattede høiere
mathematik, indskrænket til universitetet, krigsskolen, søofficersskolen og den
militære høiskole. Senere er hertil kommet de tekniske skoler. Men
i anden brug af faguddannede mathematikere, f. ex. i assurancevæsenet
og lignende, staar vi endnu meget tilbage endog for vore nabolande, og
til oprettelse af den i saamange aar omdebatterede tekniske
høiskole har man endnu ikke kunnet ene de mange stridende interesser.
En af de første forkjæmpere for dette sidstnævnte nødvendige og
afsluttende led i vor mathematisk-tekniske undervisning, er professor CATO
MAXIMILIAN GULDBERG (f. 1836), en mathematiker af Brochs skole og
med dennes sans for det praktiske forretningsliv, men betydelig mindre
beslaglagt af heterogene gjøremaal, saa til gjengjæld hans
videnskabelige arbeider er af saameget større betydning.
C. M. Guldberg er den ældste i en flok brødre, hvoraf de fleste
i udpræget grad har helliget naturvidenskaberne eller mathematiken
sine kræfter. Faderen var den mærkelig alsidige begavelse, C. A.
GULDBERG, der, svensk af fødsel, men norsk af skolegang og
universitets-dannelse, som theologisk kandidat grundede den bekjendte ved sin
udstrakte forlagsvirksomhed fortjente «Guldberg & Dzwonkowskis
boghandel», hvor han tillige fulgte sin trang til literært arbeide, idet han
bl. a. stiftede og i en aarrække redigerede «Skilling-Magazinet», men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
