Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mineralogi og geologi. Af professor I. H. L. Vogt - Mineralogi og geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
j26 Videnskabernes literatur.
anseelse, at han blev kaldet (1847) til professor ved bergakademiet i
Freiberg, Sachsen.
Vort land, hvis interessante geologi allerede ved L. v. Buchs og
Hausmanns reiseskildringer fra aarhundredets begyndelse havde tiltrukket
sig udlandets opmærksomhed, frembyder ogsaa i mineralogisk henseende
en meget betydelig interesse; særlig paa grund af de bekjendte, tildels
endog aldeles enestaaende mineralforekomster ved Fredriksværn,
Langesund og Brevik, hvor der optræder en hel del mineraler, som
overhovedet paa den ganske jord ikke er paaviste paa andre steder; videre
kan vi ogsaa nævne de mange mineralforekomster ved Kragerø- og;
Arendalskysten. Enkelte af disse mineraler, særlig enkelte af
«Langesundsmineralerne», blev opdagede og beskrevne af den nys omtalte
Th. Scheerer (nemlig de yderst sjeldne mineraler wøhlerit, eukolit,
melinophan og astrophyllit). Andre opdagedes af den nærmest som
mineralog bekjendte præst H. M. T. ESMARK (1801—82), som var søn
af den oven omtalte professor J. Esmark, og som tidlig under faderens
veiledning begyndte at lægge sig efter mineralogi; hans brødstudium
blev imidlertid theologien, og allerede i 25-aarsalderen blev han ansat
(1826) som residerende kapellan i Eidanger og Brevik, lige ved en af
verdens mest eiendommelige og ogsaa i theoretisk henseende mest
interessante mineralfindesteder, som han følgelig fik god anledning til at
beskjæftige sig med. Han berigede videnskaben med fundet af en hel
del nye mineraler (radiolith i 1827, ægirin, thorit, leukophan, sodalith,.
erdmannit og endelig freyalith, i 1878), af hvilke han selv kun beskrev
et enkelt (thorit, — opkaldt efter guden Thor); de øvrige overlod han
udlandets mets bekjendte mineraloger og chemikere til nærmere
under-dersøgelse; bl. a. stod han i nær forbindelse med den verdensbekjendte
svenske chemiker BERZELIUS, som selv allerede i 1826 havde besøgt
Fredriksværn- og Langesundstrakten. Her kan ogsaa paapeges,, at det
sjeldne mineral akmit, fra Eker, ogsaa blev opdaget (1784) af en præst,,
nemlig den bekjendte præst H. STRØM (1762—97) paa Eker (tidligere i
Volden, Søndmøre); først bergmester P. STRØM forstod dog (1821), at
mineralet var et nyt, tidligere for videnskaben ukjendt species.
Af øvrige mineraloger fra den første halvdel af aarhundredet kan
nævnes en tidligere bergstuderende P. C. WEIBYE, som i mange aar
henlevede en temmelig kummerlig tilværelse i Kragerø, men som alligevel
fik anledning til at indlægge sig adskillige fortjenester af vort lands,
mineralogi; videre bergmester og sølvverksdirektør N. B. MØLLER (1802
—60) samt bergmester H. C. STRØM (1784—1836); den sidstnævnte, — der
i sit «Forsøg til Mineraliernes Climatologie» har nedlagt nogle høist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
