Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mineralogi og geologi. Af professor I. H. L. Vogt - Mineralogi og geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Keilhaus eftermand som professor blev den baade som geolog og
digter bekjendte THEODOR KJERULF (født 1825, udnævnt til lektor 1858,
død 1888), om hvis virksomhed som skjønliterær forfatter der tidligere
i dette verk er givet en udførlig fremstilling (2den del, side 487—492).
Sammesteds vil man ogsaa finde et — forøvrigt ikke særdeles vellykket —
fotografi, fra Kjerulfs noget ældre periode. I dette afsnit skal kun
omtales hans gjerning som geolog.
Kjerulf, som blev student 1843 og bergkandidat 1847, og som i
de nærmest følgende aar erhvervede sig grundige chemiske og geologiske
kundskaber ved studier i udlandet, begyndte allerede meget tidlig med
geologiske studier, navnlig vedrørende Kristianiafeltet Særlig
opmærksomhed tiltrak sig hans arbeide «Das Christiania Silurbecken» (1855),
hvor han bl. a. paaviste forskjellige theoretiske feiltagelser, som Keilhau
havde gjort sig skyldig i, specielt angaaende forholdet mellem eruptiverne
og de forsteningsførende lag.
Efter initiativ af Kjerulf, der allerede i sine første arbeider indførte
de europæiske arbeidsmethoder paa det hjemlige studium af geologien,
bevilgede Storthinget i 1857 de fornødne midler til en systematisk
«geologisk undersøgelse» af landet, og Kjerulf blev strax lederen af
denne nye institution, til hvilken hans navn er nøie knyttet. Hans
vigtigste videnskabelige fortjeneste bestaar i de talrige geologiske
oversigtsarbeider og geologiske karter, som han — i de tidligere aar sammen
med sin ven og medarbeider, den senere bergmester TELLEF DAHLL —
leverede over hele det sydlige Norge; specielt kan vi saaledes nævne
Kjerulfs og Dahlls geologiske kartverk (1866) over Kristiania, Hamar
og Kristianssands stifter, videre Kjerulfs efterfølgende geologiske
oversigtskarter over det trondhjemske, og de forskjellige rektangelkarter,
videre hans talrige geologiske publikationer, omhandlende grundfjeldet,
Kristianiafeltet, de Arendal’ske og Kongsberg’ske ertsforekomster (disse
to arbeider i fællesskab med Dahll), en række af landets øvrige
ertsforekomster, desuden studier omhandlende istiden med dens moræner,
landets hævning, skjælbankerne osv. osv. Alle disse arbeider er af
fremtrædende betydning for den efterfølgende, mere indgaaende geologiske
undersøgelse af vort land, og derfor kan det, som det blev udtrykt i en
adresse fea den svemske geologiske forening, da Kjerulf — «den vældige
banebryder i Nordens geologi» — feirede sit 25-aars jubilæum som
universitetslærer, med rette siges: «Mange arbeidere er der paa geologiens
felt; men kun faa er de, hvis hammerslag mærkes af efterslægten. Til
disse faa hørte han.»
Kjerulf havde sin styrke som iagttager, i at samle og sammenstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
