Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterladenskaber har fundet et eksemplar af Jo. Bapt Carelli Placentini
Ephemerides ab anno 1558 ad annum 1577 (Venitiis 1558), hvori han
fra 1559 til 1576 har noteret ned iagttagelser af enkelte sol- eller
måneformørkelser, ligesålidt som den i Kemberg fødte Ambrosius
Rhodius, der 1637 blev indkaldt for at være lærer i mathematik og
fysik ved det af Kristian IV i Kristiania stiftede gymnasium, fordi han efter
datidens smag drev astrologiske sysler, som bidrog til at skaffe ham et
5-års ufrivilligt ophold på Vardøhus fæstning, hvorpå han vendte landet
ryggen og drog tilbage til sin fødeby, hvor han døde 1696 i 91-års-alderen.
Med langt større ret fortjener Cort Axelsen (Conradus Aslacus)
at nævnes, der i årene 1590—93 opholdt sig hos Tycho Brahe på
Hveen, ikke så meget, fordi han har skrevet «De ortu et occasu siderum
poetico» (Kjøbenhavn 1603), men snarere fordi han har udgivet T. Brahes
åbningstale 23 september 1574 ved de astronomiske forelæsninger, denne
holdt vinteren 1574—75, «De disciplinis mathematicis oratio»
(Kjøbenhavn 1610). (C. Axelsen var født i Bergen 28 juni 1564 og døde 1624
som teologisk professor ved Kjøbenhavns universitet.) Mindre betydning
har Johan Heitmann havt (født 1664 i Trondhjem, fór i sin ungdom
som styrmand fra Bergen, blev siden kongelig commiskaptein og døde
i Kjøbenhavn 1740), der har skrevet «Fysiske Betænkninger over Solens
Varme, Luftens skarpe Kulde og Nordlyset» (Kjøbenhavn 1741), som
roses af Holberg i hans 165 og 454 epistel — og «Betænkninger over
den julianske og gregorianske Kalender» (Kjøbenhavn 1742); — det
samme kan siges om Arnold Nicolai Aasheim (født 17 juni
1749 i Bergen, 1770 landmåler og 1796 professor i experimentalfysik ved
Kjøbenhavns universitet, død 1800), der skrev «De systemate
Copernico» (Kjøbenhavn 1767) og «De latitudine et longitudine
loci» (sammesteds 1769).
En større rolle har derimod Jørgen Kieding (født 5 januar 1733
i Bergen, hvor han døde 1790 som stadskaptein, kompas-, flag- og
seilmager) spillet ved sin «Nøglen for Jord- og Himmelkuglernes Brug»
(Bergen 1788), der i lange tider var den eneste veiledning i de mest
elementære dele af, hvad man almindelig nu noget affekteret kalder
«globuslære».
I denne sammenstilling bør ikke forbigåes den allerede under mathematiken
nævnte Diderich Christian Fester, der i Trondhjems
Videnskabsselskabs skrifter har offentliggjort enkelte afhandlinger af mere
astronomisk indhold, t. eks. «Om Middagslinjen og Jordens Figur, (II),»
hvori han ved siden af at beskrive meget udførlig, hvorledes man ved
korresponderende solobservationer skal trække op en middagslinje, gjør
rede for, hvad der er udrettet i Frankrige for at bestemme jordens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
