Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«En ny Allmanack paa det Aar effter Jesu Christi Fødsel 1644
Aff Tyge Nielszøn.»
Bogen er paa 47 sider i 16mo format, og som anhang er tilføiet
med særskilt titelblad og fortsat paginering:
«Et lidet Prognosticon eller Practica. Paa det Aar efter vor
Frelseris oc Saliggiøreris JESu Christi Naaderige Fødsel 1644 Med fljd
paa Danske vdsat oc Tryckt udi Christiania Aff Tyge Nielszøn.»
Dette anhang er sat til, fordi der i de ældre danske almanaker
sædvanlig ved månedens slutning fandtes korte historiske efterretninger,
medicinske og økonomiske råd. (De øvrige spådomme om krig, uår,
pest, oprør, mord, høie potentaters fald, ildebrand, kiv mellem lærde
o. s. v. anførtes ved de dage, hvor spådommen skulde gå i opfyldelse.
På grund af den misbrug, der blev drevet hermed, blev de sidste slags
spådomme forbudt efter kgl. forordning af 24 oktober 1633, og efter
forordning af 16 april 1636 blev det bestemt, at universitetet for
eftertiden skulde sørge for almanakens udgivelse ved en dertil duelig
person.) Prognostikonet i denne almanak indeholder veirspådomme, og
tilsidst anmerkes 2 solformørkelser, hvoraf den første skulde indtræffe
den 27. februar «gandske fuldkommen oc skreckeligt at se», og den
anden den 22. august, men til beroligelse for ængstelige sjæle tilføies
det, at ingen af disse formørkelser vil komme tilsyne over vor horizont.*
[1]
Om denne almanak fra 1644 er udarbeidet af Pet. Johannis R., der
har forfattet almanakerne 1637—42, eller af Thomas Erasmus
Walgestenius, der har redigeret årgangene 1651—82, kan ikke sikkert siges.
Den anden af de ovenfor nævnte almanaker, som det kgl. bibliothek
i Kjøbenhavn besidder et defekt eksemplar af, er i 8vo format
og har følgende titel:
«Almanack Paa det Aar effter vor Frelseris JESu Christi Naaderige
Fødsel MDCLXXVIII. Beregnet effter Planeternis Løb til Poli Høyde
55 gr. 43 m. Aff Thoma Walgestenio. Tryckt i Christiania.»
Efter denne lille digression vender vi tilbage til vort egentlige emne
og begynder da med Norges første videnskabelige astronom, den allerede
under fysiken nævnte Christopher Hansteen, der 1814 udnævntes til
lektor i astronomi og anvendt mathematik ved det 3 år tidligere stiftede
universitet i Kristiania, og som i mere end 50 år var direktør for den
geografiske opmåling, medlem af tilsynskommissionen for rigets mål og
vegt o. s. v. Straks Hansteen kom til Kristiania, søgte han med de
tarvelige midler, som stod til hans rådighed, at skaffe byen en ordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
