Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
observatorium blev der i 1857 opstillet en refraktor fra Merz i München
(objektivets åbning er 188 mm.) og i 1884 i øst for observatoriets
hovedbygning en mindre refraktor også fra Merz (objektivets åbning er
132 mm.). Foruden disse fast opstillede instrumenter besidder
observatoriet et transportabelt passageinstrument fra Pistor og Martins i
Berlin med et objektiv af 70 mm., der står ret i syd for meridiancirklen,
en kometsøger, flere transportable akromater, to sekstanter fra Troughton,
et spektroskop à vision directe fra Merz samt enkelte mindre instrumenter.
(Observatoriets magnetiske instrumenter hører ind under fysiken.)
Af pendelure findes der 3 med kviksølvpendel, et reguleret efter
stjernetid fra Kessels (1365), ophængt på en isoleret stenpille i meridiansalen,
og 2 reguleret efter middeltid, det ene fra Urban Jürgensen i Kjøbenhavn
i den vestre fløi (dette var, før Kessels blev anskaffet, observatoriets
hovedur og var da reguleret efter stjernetid), det andet af Landtwerk i
Kristiania, ophængt i det magnetiske observatorium. Desuden har
observatoriet et ur med ristpendel, forarbeidet af Abraham Pihl. Af
kronometre findes flere bokskronometre og et par lommekronometre.
Straks Hansteen havde fået opstillet meridiancirklen, gik han igang
med at bestemme observatoriets polhøide ved observation af bekjendte
stjerner af «Berliner Jahrbuch» med benyttelse af Bessels refraktionstabel.
Men da Hansteen dels ved sine forelæsninger, dels, og det
kanske ikke mindst, ved, at hans magnetiske studier lagde mere og mere
beslag på hans tid, ikke fik den nødvendige ro til at bringe disse
observationer til en definitiv afslutning, overlod han dette til sin assistent
og efterfølger C. Fearnley. Længden i forhold til Rundetårn i Kjøbenhavn,
der på sin side ved flere kronometerekspeditioner var knyttet til
Altona og gjennem denne til Greenwich, Berlin og Pulkova, blev også
bestemt af Fearnley. Senere har Hansteen, når undtages de nødvendige
tidsobservationer under Fearnleys udenlandsreise 1850—52 og nogle
meridianobservationer af Saturn, Uranus og Neptun fra den samme tid,
ikke videre benyttet observatoriets astronomiske instrumenter. Men
fordi Hansteen indstillede sine astronomiske observationer, vedblev han
dog lige til sin høie alder gjennem populære meddelelser at arbeide for
at vække interessen for astronomi. Således har han i «Norsk Folkekalender»
hvert år fra 1847 til 1856 skrevet over forskjellige astronomiske
emner, og i «Magazin for Naturvidenskaberne», i hvis grundlæggelse
han deltog i 1822, har han behandlet aktuelle astronomiske spørgsmål
som Enckes Komet, Merkurs gang over solens skive, den totale
solformørkelse 28 juli 1851 o. s. v. Og ved siden af disse mere populære
opsatser har kanske ikke mindst hans redaktion af almanaken fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
