Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Astronomi. Af observator J. Fr. Schroeter - Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
astronomi er hans mangeårige medhjælper, Hans Geelmuyden, der er
født 10 januar 1844 i Fredriksværn og 1867 ansattes som observator ved
det astronomiske og magnetiske observatorium. Geelmuydens
hovedarbeide som observator har været bearbeidelsen og beregningen af de
ovenfor omtalte zoneobservationer, hvortil Geelmuyden i 1891 har
udgivet et supplementbind, indeholdende de ved beregningen benyttede
konstanter. Ved siden af dette arbeide har han i «Astr. Nachr.»
offentliggjort observationer af kometer og meddelt resultaterne af sin
parallaksebestemmelse af en ved zoneobservationerne funden stjerne med merkbar
egenbevægelse. (En detailleret fremstilling er givet i «Videnskabsselskabets
Forhandlinger» for 1885.) Desuden har han i 1887 taget en række
observationer i første vertikal til nærmere undersøgelse af polhøidens
forandring og for den europæiske gradmåling udført astronomiske og
trigonometriske observationer.
Af Geelmuydens teoretiske arbeider nævnes her hans undersøgelser
over indflydelsen af banens ekscentricitet på den varmemængde, som
himmellegemet modtager af solen, hvilket han specielt har anvendt på
jorden for at finde den varmeformindskelse, som frembringes ved, at
jordbanens ekscentricitet aftager — samt hans afhandling over
zodiakallyset. I denne forsvarer han en tidligere antagelse om, at
zodiakallyset er at betragte som forbunden med solen i modsætning til en af
italieneren Serpieri, på grundlag af de af Jones 1853—55 i det tropiske
hav gjorte iagttagelser, forfægtet mening, at det skulde være et terrestrisk
fænomen. Geelmuyden hævder, at det er fremkaldt af meteoriter, der
lyser med reflekteret lys, og som bevæger sig i korte baner med liden
inklination om solen. Han beregner den lysmængde, de udsender,
under den forudsætning, at perihelerne er jevnt fordelt fra solens over
flade til afstande, hvor de ophører at være perihel. Dette arbeide
fremkaldte et angreb af hollænderen Groneman, hvorfor Geelmuyden i en
senere på fransk skreven artikel kommer tilbage til den af ham
hævdede anskuelse («Archiv for Mathematik og Naturvidenskab» bd. I,
III og VII). Af andre arbeider fortjener at omtales hans «Stedbestemmelser
på høiere Bredder» («Videnskabsselskabets Forhandlinger» for 1892),
hvori han viser, hvorledes man på et kart i den stereografiske
polarprojektion ved hjælp af de af to målte høider opkonstruerede stedlinjer
kan bestemme sit påværende sted. I den sidste tid har Geelmuyden
været optaget med beregning af de af Fearnley og ham selv for
gradmålingen udførte astronomiske observationer; dette arbeide udkom i
1895 under titlen: «Astronomische Beobachtungen» i serien: «Publication
der Norwegischen Commission der Europäischen Gradmessung».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
