Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. J. Nielsen: Meteorologi. !^!
I «Historisk-philosophiske Samlinger», udgivne af «Selskabet for
Norges Vei» samt i «Magazin for Naturvidenskaberne» har han
meddelt en del resultater af sine iagttagelser, ligesom han i sidstnævnte
skrift ogsaa har behandlet meteorologiske emner. Den almindelige
opfatning, at maanen skulde spille en væsentlig rolle ved veirligets
forandringer, fandt i Hertzberg en ivrig talsmand; men han blev her
imødegaaet af professor Hansteen, der efter sine egne og andres
beregninger godtgjorde, at der ingen maérkbar overensstemmelse bestod
imellem veirliget og maanens forskjellige stillinger.
Hertzberg har ogsaa observeret dybvandstemperaturer, vistnok de
første, som er tagne her i landet. Ved at indballe termometerkuglen i
uld og udenpaa lægge tildannede træstykker til beskyttelse skaffede han
sig ganske brugbare træge termometre til dybvandsundersøgelser og
gjorde hermed nogle temperaturiagttagelser i dybet af Hardangerfjorden.
I det hele taget var vistnok Hertzberg mere anlagt for aktive
undersøgelser end for egentlige studier. Ganske betegnende i saa
henseende er det, hvad der fremgaar af en af hans afhandlinger, at
han hverken havde gjort sig bekjendt med Wilses eller Strøms
meteorologiske arbeider tiltrods for, at den førstnævnte næsten var hans sanr
tidige, og at den anden har offentliggjort sine meteorologiske
afhandlinger i det selskabs skrifter, hvoraf Hertzberg selv var medlem. Men
visende hans interesse for meteorologien er det forslag, han fremsatte,
at studenterne skulde oplæres i meteorologiske observationer, forat de
senere som embedsmænd rundt om i landet kunde foretage saadarme
paa en rigtig og ensartet maade. Endvidere foreslog han, at der til
nytte for sjømændene skulde anbringes barometre i rigets sjøhavne.
Hertzbergs observationsrække fortsættes, selv efterat han i 1835
var bleven næsten blind, og slutter først i 1839, medens han døde i 1841.
Efterat det norske universitet var bleven oprettet, blev der i
Christiania anstillet meteorologiske observationer af professor ESMARK og
samtidig i Bergen af overlærer BOHR; men snart blev hos os, ligesom
tilfældet var andetsteds, den astronomiske professor midtpunktet for den
meteorologiske videnskab. Det var dengang vor store landsmand
HANSTEEN. Tildels samtidig med Esmark foretog han i Christiania
meteorologiske observationer og fik ved kommandant Wedel Jarlsbergs hjælp
sat igang paa Akershus fæstning timevise barometer- og
termometeriagttagelser, der strakte sig igjennem aarene 1827 og 1828.
Barometer-aflæsningerne var dog saa daarlige, at de maatte opgives. Frå hele
aaret 1829 haves timevise temperaturiagttagelser fra Trondhjems fæstning,
"og fra iste juni 1829 til 3ite mai 1831 skeede lignende paa Vardøhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
