Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. J. Nielsen: Meteorologi. 17 ">
igang ved fæstningerne dersteds hver anden time døgnet rundt i to
aar. Disse tjente til supplering af de allerede forhaandenværende fra
Christiania, Trondhjem og Vardø, som Hansteen havde forskaffet. De
beregnede resultater findes i institutets aarbøger for 1868 og 1869.
En af de hovedopgaver, som var sat det nye institut, var studier
af stormene, fornemmelig i Nordeuropa, for i kommende tilfælder at
kunne varsle saadanne. En frugt af arbeiderne i denne retning var
«Det meteorologiske Instituts Storm-Atlas», der udkom i 1870 og gav
betydningsfulde bidrag til forstaaelsen af hvirvelcentrerne og deres
baner.
Et endnu mere betydningsfuldt arbeide var tvende afhandlinger,
som professor Mohn sammen med professor C. M. GULDBERG i aarene
1876 og 1880 udgav som universitetsprogrammer under titel: «Etudes
sur les mouvements de l’atmosphere^>. Forfatterne udvikler her de
mathematiske formler for de enklere tilfælder af atmosfærens store bevægelser,
og dette deres arbeide er blevet grundlæggende for den dynamiske
meteorologi.
Allerede før disse afhandlinger havde Mohn skrevet et verk, der
har gjort hans navn bekjendt ikke blot for de videnskabelige
meteorologer, men overhovedet for alle, som i nogen grad beskjæftiger sig
med meteorologi. Det var hans bog «Om Vind og Veir», der i 1872
udkom som tillægshefte til «Folkevennen» og i 1874 i en forbedret og
rigeligere udstyret form som tysk originaludgave under titel «Grundziige
der Meteorologie». Denne bog, der paa en hidtil useet grei og
letfattelig maade fremstillede de moderne meteorologiske anskuelser, vandt
en ualmindelig anklang og er paa tysk udkommen i flere udgaver; men
desuden er den bleven oversat paa fransk, spansk, italiensk, russisk,
polsk og finsk. Det er tildels fremragende meteorologer, som hrr
besørget disse oversættelser paa sine landsmænds sprog, saaledes som
professor Ragona i Modena, kaptein Pujazon i Cadiz og direktør for
det meteorologiske institut Biese i Helsingfors.
Vi har allerede nævnt de observationer, som sattes igang for at
lære de meteorologiske elementers daglige periode at kjende, og
hvoraf man temmelig snart kunde uddrage resultater, medens der
maatte gaa flere aar, før man kunde udlede paalidelige
gjennem-snitsværdier af maaneds- og aarsresultaterne, samt øvrige data,
nødvendige for en fyldestgjørende klimatologi. Der herskede nu ganske andre
fordringer i den retning, end da Wilse i forrige aarhundrede gjorde de
første forsøg, som ingen efter ham havde vovet at gjenoptage. Men
eftersom observationsrækkerne nu blev længere og stationsnettet tættere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
