Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sygdom, naar denne tillod en reise; dels reiste de ned til Kjøbenhavn,
dels til andre steder udenlands, som stod i ry for sin lægekunst.
Herpaa haves ikke saa faa exempler. De fleste reiste til Holland, nogle
til Hamburg, enkelte, senere, ogsaa til Edinburg eller endog saa langt
som til Montpellier.
Medens der i Danmark var videnskabeligt dannede læger samtidig
med Kjøbenhavns universitets første oprettelse i anden halvdel af det
15de aarhundrede, fandtes i Norge ingen doktor i medicin før i det
17de, naar undtages den første Lutherske biskop i Bergen Jens Pedersen
Skjelderup, som ogsaa var dr. medicinæ, men ikke udøvede lægekunst,
samt en «Medicus» Peder Jakobsen Flemløse, som dog ikke var dr. med.,
men omtrent ved samme tid i nogle aar læge hos statholderen paa
Akershus Axel Gyldenstjerne. Han var dog nærmest astronom og
astrolog og var elev af ligesom han senere blev assistent hos Tyge Brahe
paa Hveen.
Den første norske doktor i medicin var Peder Alfsen, som først,
fra 1616, var læge i Bergen, senere lærer ved kathedralskolen i Kristiania,
og tilslut (han var ogsaa doctor juris) lagmand i Trondhjem, men han
befattede sig i det hele ogsaa lidet med lægepraxis siden han forlod
Bergen.
Ved midten af det 17de aarhundrede var antallet af landets
doktorer i medicin 5, nemlig en i hver af stiftsstæderne og en bergmedicus
paa Kongsberg. Og ved midten af det 18de aarhundrede var hele
lægepersonalet ikke synderlig større; dog var der nu ogsaa enkelte
chirurgér med høiere uddannelse.
Omtrent ved denne tid indtraadte en ganske rask udvikling af
lægevæsenet i den dansk-norske stat i det hele, en udvikling, som væsentlig
betegnedes ved og igjen befordredes ved stiftelsen i Kjøbenhavn af et
anatomisk institut og oprettelsen af et collegium medicum, hvoraf det
første fik betydning for det medicinsk-chirurgiske studium og det sidste
for medicinalvæsenet i Danmark og Norge idethele. Hermed fulgte
en forøgelse ogsaa af Norges lægeetat, som ved begyndelsen af
indeværende aarhundrede omtrent var bragt op til det samme tal, som den
havde, da det norske universitet begyndte sin virksomhed. Tallet var
dog ikke større, end at den i landet under krigstilstanden dobbelt følte
mangel paa læger gjorde sit til, at det medicinske fakultets lærerstole
hørte til dem, som det var styrelsen magtpaaliggende at have
nogenlunde fuldstændig og godt besat, naar fagstudierne ved det nye
universitet skulde begynde.
De bidrag, som hidtil var leveret af norske læger til den
dansknorske medicinske fællesliteratur, var selvfølgelig temmelig ringe, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
