Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fællestiden med Danmark 1800-1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Schønberg: Medicin. jg^
benhavn, 5te bind 1815, er en afhandling af Munk: «Om
Radesygen i Stavanger Sygehus i 1799».
Som landfysikus i Stavanger afløstes Munk i 1804 af den
danskfødte JOHAN BOETIUS FANGEL (født 1780, f 1805), som samme aar
havde taget doctorgraden: «Dissertatw inaugur. physiologiæ Hippocraticæ
breve spedmen continem», Hafniæ 1804. Han døde i Stavanger allerede
aaret efter.
RASMUS FRANKENAU (født 1767, f 1814), der paa samme tid som
Munk var bleven ansat som landfysikus og radesygelæge, med bolig i
Arendal, benyttede sit derværende otium til at forfatte sit skrift:
«Den offentlige Sundhedspleie under en oplyst
Regjering, især med Hensyn paa de danske Stater og
deres Hovedstad. En Haandbog for Øvrighed og
Borgere», Kjøbenhavn 1801. Han forefandt nemlig i sit distrikt lidet af
radesyge, men saa den dog, siger han, i alle dens grader; om dens
natur mener han, at den er lignende den syphilitiske, uden at han dog
anser begge sygdomme for at komme fra samme kilde. Bogen udkom
ogsaa paa tysk, oversat af den ovennævnte Fangel. Den har interesse
for Norge, ogsaa fordi den meddeler paa forskjellige steder betegnende
træk af lægevæsenets og sundhedsvæsenets forhold i Norge paa den
tid. Forøvrigt publicerede Frankenau, der er ligesaa bekjendt af sit
poetiske forfatterskab, forskjellige afhandlinger af hygiænisk og
epidemiologisk indhold i «Iris» og «Hebe» samt i «Nyt Bibliothek for Physik,
Medicin og Oeconomi» i aarene 1800—1803. Han forlod Norge
allerede 1801, fik afsked som landfysikus i 1803 og døde som
hospitalslæge i Slagelse i 1814.
Den næste nordmand, som tog den medicinske doctorgrad i
Kjøbenhavn efter Skjelderup, var dennes senere kollega ved Kristiania
universitet
NILS BERNER SØRENSSEN (født 1774, *j* 1857): ^Dissertatio inaugur.
sistens neurologiam narium internarum^, Hafniæ 1804, et arbeide, som i
«Nordisches Archiv ftir Naturk.», 4de bind 1805 roses som «et fortræffeligt
prøveskrift, et skjønt bevis paa forfatterens møisommelige flid, gode
iagttagelsesevne og grundige lærdom». Sørenssen havde allerede da et
anseet navn i Kjøbenhavnske lægekredse. Som landfysikus i Skien
blev han i 1814 udnævnt til professor ved Kristiania universitet, hvor
han senere i 25 aar som overlæge først paa de til klinisk undervisning
benyttede sygehuse i Kristiania, siden paa Rigshospitalet indtog en anseet
stilling som klinisk lærer i intern medicin, idet han overplantede traditionerne
fra den Kjøbenhavnske skole i Frederiks hospital under F. L. Bang og
fl. Sørenssens undervisningsmethode var efter hans elevers og samtidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
