Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Fra 1814 til aarhundredets midte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O2 Videnskabernes literatur.
bind, 3die hefte, Kristiania 1858 trykte afhandling:
«Iagttagelser til Oplysning omAandedrætsbevægelsernes
Forhold», ogsaa særskilt udkommen. I en periode af sit liv var Boeck
desuden sterkt optaget med udgivelsen af den første norske farmakopoe
i 1854, hvorom mere senere.
Slutningen af denne periode betegnes ved et literært arbeide, som
ikke alene er et hovedværk i vor medicinske literatur, men ogsaa var
et vidnesbyrd om, at den, hovedsagelig fra den franske medicin
udgaaede, paa exakt, nøgternt naturstudium grundede lægevidenskab nu
ogsaa hos os skulde begynde at afløse den af naturfilosofiske systemer og
mer umiddelbar naturbetragtning prægede medicin i de første decennier
af aarhundredet.
Dette værk var: «Om Spedalskhed. Af D. C. Danielssenr
Overlæge ved Hospitalerne for Spedalske i Berge n,
og C. W. Boeck, Lector i Medicin ved Universitetet i
Christiania. Udgivet efter Foranstaltning af den
Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre.
Christiania 1847. Med i Atlas og 24 lithographerede
Plancher». Det udkom ogsaa paa fransk: «Traité de la Spedalskhed
au Elephantiasis des Grecs. Traduit du Norwégien sous les yeux de Mr.
Danielssen par Z. A. Cosson (de Nogaret)», Paris 1848. Dette var ogsaa
et grundlæggende værk for studiet af den epidemiske sygdom, som i
den senere tid havde mere og mere tiltrukket sig styrelsens og lægernes
opmærksomhed, efterat de ved aarhundredeskiftet og begyndelsen af
indeværende aarhundrede mod radesyge rettede foranstaltninger var
begyndt at træde mere i baggrunden, hvilken sygdom man forøvrigt til
en vis grad havde konfunderet med spedalskheden. Det skeede imidlertid
først under modstand og nølen. En af præst ved St. Jørgens hospital
i Bergen, JOHAN ERNST WELHAVEN, forfattet og gjennem prof. Thulstrup
til «Svenska Lakare-S allskapet» indsendt og i dets «Handlingar»
3die bind 1816 trykt afhandling: «Beskrifning ofver de Spetålska
i St. Jorgens Hospital i Staden Bergen i Norrige», hvormed
han søgte at henlede opmærksomheden paa samme i den
lægevidenskabelige verden, blev foreløbig uden virkning.
J. J. Hjort havde i 1832 paa offentligt opdrag gjort en reise til
Vestlandet for at studere de der forekommende epidemiske
hudsygdomme (indberetning herom i «Eyr», 8de bind 1833). Derunder
opholdt han sig ogsaa i Bergen, og det var efter konferencer med
ham, aten af Bergensrepræsentanterne paa Storthinget i 1833 henledede
kronprins Oskars opmærksomhed paa spedalskheden. Følgen blev, at
der blev nedsat en kommission for at istandbringe forandringer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
