Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medicin. Af professor dr. med. E. Schønberg - Oversigt over medicinsk literatur siden første halvdel af 1870-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Videnskabernes literatur.
Oversigt over medicinsk literatur siden første halvdel
af 187O-aarene.
Medens medicinen indtil midten af aarhundredet endnu var
behersket af naturfilosofiske systemer, var, navnlig i den sidste tid,
opfatningen af grundbetingelserne for sundhed og sygdom nærmest
humoral-pathologisk. Sygdomsstofferne tænktes flydende at cirkulere i blodets
og Vædskernes strøm, og ifølge den tids «blodblandings»- og «kraselære»
var sygdomsprodukterne en afsætning eller et bundfald af de flydende
sygelige stoffe. I sammenhæng hermed stod i den praktiske
lægekunst aareladningstherapien, hvori der fra i85o-aarene af kom et omslag.
Saa kom i det her sidst omhandlede tidsrum den gamle solidarpathologi
i en ny form, Virchows cellularpathologi. Det var væsentlig cellernes
liv og virksomhed, som stod for organismens funktioner i sund og syg
tilstand og, i sidste fald, satte de forandringer i legemets organer, som
var direkte gjenstand for iagttagelse, i livet eller efter døden. Det var
den pathologiske anatomis periode. Men under det stedse nøiere og
med bedre iagttagelsesmidler rustede studium af de organiske processer
kunde dette standpunkt som saadant, om end vistnok i hovedsagen
rigtigt, dog ikke længere udelukkende opretholdes. Sygdomsaarsagerne
lod sig ikke længer føre tilbage til de almindelige saakaldte
«irritamenter». Der kom nu til et nyt moment) den nye store sygdomsfører
i form af de for organismen fiendtlige — om end undertiden ogsaa
gunstige — smaaorganismer: Det var nu bakteriologien, som fra
slutningen af i86o-aarene i forening med den med stedse fuldkomnere
tekniske midler arbeidende histologi saagodtsom omskabte den største
del af natur- og lægevidenskaben og, med den haand i haand dermed
gaaende antiseptik, den praktiske Chirurgi. Hertil kom ogsaa den
samtidig udviklede moderne biologiske forskning og den fysiologiske chemi,
som ligeledes ved hjelp af stedse bedre methoder er trængt nærmere ind
i de organiske processer.
Vor videnskab har i denne udvikling at hævde en ærefuld plads, og
vor medicinske literatur har fra denne periodes begyndelse, særligt paa
pathologiens Omraade, at opvise fremragende, tildels endog
grundlæggende arbeider.
I spidsen for vore medicinske forfattere i denne periode, ikke
saameget paa grund af omfangsrig literær produktion som paa grund af
værdien af hans arbeide i overgangen mellem den ældre og den nyere
tid, kan med grund sættes
EMANUEL FREDERIK HAGBARTH WINGE (født 1827, 7 1894). Efter
et aars studiereise udenlands, hvor han bl. a. var elev af Virchow,
blev han ved hjemkomsten i 1858 ansat som reservelæge ved Rigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
