- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
4

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - I. Min første Omgivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke for en Fremmed; sandt og naturligt vil jeg
fortælle det store Eventyr, men Forfængeligheden kommer
dog med i Spillet, den slemme Forfængelighed: Lysten
til at behage! alt i min Barneverden skød den op,
som Urt, og voxte siden, som det bibelske
Sennepskorn, høit op mod Himlen og blev et mægtigt Træ,
hvori mine Lidenskaber byggede Rede. En af mine
første Erindringer peger hen derpaa. Jeg var vel
sex Aar gammel, jeg legede omme ved
Capucinerkirken med nogle andre Børn, der alle vare yngre end
jeg; paa Kirkedøren var der slaaet et lille
Messingkors; det sad omtrent midt paa Døren, og jeg kunde
netop naae til det med Haanden. Altid naar vore
Mødre vare gaaede med os derforbi, havde de løftet
os op, før at kysse det hellige Tegn. Som vi Børn
nu gik og legede, spurgte en af de Mindste: hvorfor
Barn Jesus dog aldrig kom og legede med. Jeg
var nu den Klogere og svarede: at han jo sad paa
Korset; vi gik da hen til det, og skjøndt vi fandt
det tomt, vilde vi, som vore Mødre havde lært os at
gjøre, dog kysse ham der; men vi kunde ikke naae saa
høit, løftede derpaa hverandre op, men idet vi spidsede
Munden til Kys, gik Kræfterne fra den, der løftede
op, og den Kyssende faldt ned, just som Munden
skulde møde det usynlige Jesusbarn. Min Moder
kom i det Samme forbi; da hun saae vor Leg, stod
hun stille, foldede sine Hænder og sagde: „I ere jo
nogle Gudsengle! og Du er min egen Engel!" sagde
hun til mig og kyssede mig.

Jeg hørte hende gjentage for Nabokonen, hvilken
uskyldig Engel jeg var, og det behagede mig meget;
min Uskyldighed blev mindre derved; Forfængeligheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free