- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
21

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II. Besøget i Katakomberne. Jeg bliver Chordreng. Det nydelige Englebarn. Improvisatoren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa mig. Jeg var det af Børnene, som gjorde meest
Lykke, det syntes afgjort; men nu blev en lille Pige
løftet op, hun var saa uendeligt fiint bygget, havde
dertil et ganske underligt forklaret Ansigt og en saa
melodisk Stemme, at Alle udbrøde, det var et lille
Englebarn. Selv min Moder, der gjerne havde
givet mig Prisen, sagde høit, at det var som en af
Englene paa den store Altertavle. Det forunderligt
mørke Øie, det kulsorte Haar, det barnlige og dog
saa kloge Ansigt, de deilige smaa Hænder, nei, det
syntes jeg ogsaa, min Moder talte for meget om,
skjøndt hun sagde, jeg ogsaa havde været en
Gudsengel. — Man har en Sang om Nattergalen, der
som Unge sad i Reden og hakkede paa Rosenhækkens
grønne Blad, saae ikke Knoppen, der begyndte at
forme sig; — og Maaneder efter, da Rosen udfoldede
sig, sang han kun om den, flagrede ind i Tornene
og forblødte. Den er ofte falden mig, som Ældre,
ind, men i Kirken Araceli, da kjendte jeg den ikke,
hverken mine Øren eller mit Hjerte kjendte den!

Hjemme maatte jeg for min Moder, Marinccia
og flere Veninder gjentage den holdte Tale, og det
smigrede ikke lidet min Forfængelighed; men de tabte
imidlertid tidligere Interessen for at høre den, end
jeg for at gjentage den; for nu at holde mit
Publicum i Aande, fandt jeg paa selv at skabe en ny
Tale; dog denne var mere en Skildring af Festen
i Kirken, end egenlig en Juletale. Federigo var
den Første, som hørte den, og skjøndt han loe,
smigrede det mig dog, at han sagde, min Tale var i
alle Maader ligesaa god, som den, Fra Martino
havde lært mig, og at der stak en Poet i mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free