- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
43

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - IV. Onkel Peppo. Natten i Colossæum. Afskeden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvør mange Sølvstykker der vare i Pungen, øm
Mariuccia havde betalt Vetturinen af denne, og
hvad den fremmede Tjener havde sagt, da han kom
med Pengene; men jeg vidste ingen Besked at give og
spurgte grædeude, om jeg altid skalde blive her, om
jeg ikke kom hjem imorgen.

„Io vist, jo vist!" sagde han, „sov nu, men
glem ikke dit Ave Maria! naar Mennesket sover,
vaager Djævelen! slaa Korsets Tegn over Dig, det
er en Iernmnnr, som den brølende Løve ikke kan
trænge igjennem! bed fromt, og bed, at Madonna vil
straffe med ^Edder og Gift den falske Mariuccia,
som gjør Dig, Uskyldige, Førtræd! bedrager Dig øg
mig for al diu Velfærd! Sov Du kuu, Laagen lader
jeg ftaae aaben, den friske Lnst er halv Aftensmad!
Vær ikke bange for Flaggermusene; de komme ikke ind,
de flyve forbi, de ftakkels Skabninger! Sov sødt,
mit Iesusbarn!" øg nu lukkede hau Døren til.

Længe gik han øg puslede inde i det andet
Kummer; nu hørte jeg forskjellige Stemmer og saae
Lampen skinne gjennem en Sprække ind til mig. Ieg
reiste mig, men ganske sagte, thi de tørre Maisblade
raslede stærkt, øg jeg srygtede sør, at han skulde høre
det øg da kømme ind igjen. Gjennem Sprækken saae
jeg nn, at de tø Væger i Lampen vare tændte, der
laae Brød øg Røer paa Børdet øg Føglietten med
Viin gik rundt i Selskabet. Alle vare de Tiggere,
Alle Krøblinge; jeg kjendte dem gødt igjen, skjøndt
der nu laae et gauske andet Udtryk i deres Ansigt
end det, jeg ellers var vant til at see høs dem. Den
sebersyae, halvdøde Lørenzø sad lystig øg larmende,
snakkede uophørligt, og om Dagen havde jeg altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free