Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - IV. Onkel Peppo. Natten i Colossæum. Afskeden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beskjermelse! nu maa Du ud i den nrolige Sø,
svømme paa det løse Bræt, men tænk paa din blødige
Førløser øg den himmelske Iømsrn ! hold sastveddem!
Dn har i den hele vide Verden slet Ingen, uden
dem."
„Hvor skal jeg hen?" spurgte jeg; og nu
sor-talte hau mig, at jeg kom ud i Eampagnen til
Ma-riuccias Forældre, paalagde mig at ære dem, som
Fader og Moder, adlyde dem i, hvad de sorlangte,
og aldrig glemme mine Bønner øg de Lærdomme,
han havde givet mig. Mod Asten stod Marinccia
med sin Fader ved Klosterdøren, før at afhente mig;
Fra Martinø førte mig nd til dem. I Klæder
saae da Peppø næsten pynteligere nd, end denne
Hyrde, man nu øvergav mig til. De forrevne,
stø-vede Læderstøvler, de nøgne Knæ øg den spidse Hat
med Lyngblomsten i, var det, som førft faldt mig i
^ie. Han bøiede Knæ, kyssede Fra Martinø paa
Haanden øg sagde øm mig, at jeg var en smuk Dreng,
vg at han og hans Kone vilde dele deres Bid med
mig. Marinccia gav ham nn Pengepnngen med al
min Rigdom, og vi gik saa alle Fire ind i Kirken ;
de holdt en stille Bon, jeg knælede ogsaa, men knnde
ikke bede, mit ^ie søgte alle de kjendte Billeder.
Iesns, der seilede paa Skibet høit øver Kirkens Dør,
Engelen paa Altertavlen øg den deilige Sauet
Mi-chael; selv Dødninghøvederne med den grønne
Ved-bendkrands øm, maatte jeg sige mit Farvel. Fra
Martinø lagde sin Haand paa mit Hoved og gav
mig ved Asskeden en lille Bog med Træsnit.
cIi ^r^ir^ ia. ^arn^ rtr^^ og saa skiltes vi ad.
Da vi gik over Piazza Barberini, knnde jeg ikke lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
