Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - VIII. Et kjært og ett ukjært Møde. Den lille Abbedisse. Den gamle Jøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Sjæl, og jeg gik ind sor at bønsalde Guds Møder.
Tømt øg mørkt var det under de høie Buer, Lysene
paa de sørskjellige Altere brændte matte øg døsige,
nden Straaler, knn søm Trøske i Ratten, naar den
vaade Scirøccø salder. Min Sjæl drak Trøst øg
Tilgivelse.
„Signøre Antøniø!" sagde en Stemme tæt ved
mig, „Eccellenza er kømmen øg den skjønne Signøra!
De ere her sra Firenza øg have deres Gudsengel
med; vil I stra^ gjøre Eders Besøg øg bringe Eders
Hilsen?"
Det var den ^amle Fenella, Partnerens
Hu-stru i Palazzø Børghese. Min Velgjørerinde var
her med Mand øg Barm; i nøgle Aar havde jeg
ikke seet dem. Min Sjæl blev Glæde, jeg fløi
as-sted, øg snart gjenhilste mig de kjære, venlige
An-sigter.
Fabiani var mild øg naadig, Francesca
møder-lig glad ved at see mig; hnn bragte mig deres
lille Datter Flaminia, et venligt Barn med
sør-uuderlig lyse ^ine; huu rakte mig stra^ Mnnden
til Kys, gik gjerne til mig, øg vi vare i tø Minnter
alt gamle Bekjendte øg Venner. Hnn sad paa min
Arm øg løe høit as Glæde, naar jeg dandsede rundt
med hende i Salen øg sang en as mine gamle, lystige
Viser.
„Gjør ikke min lille Abbedisse^ til et
Verdens-barn," sagde Fabiani smilende, „seer Dn ei, hnn
bærer alt Tegnet paa sin Værdighed?" øg nn viste
Tet er en Skik l)os de sleste italienske Familier, at naar
en as Tøttrene sra barndommen bestemmes sor klosteret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
