Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - VIII. Et kjært og ett ukjært Møde. Den lille Abbedisse. Den gamle Jøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at være mig gode og ønskede mig den bedste Lykke.
„Vi maae daglig sees," sagde hnn, „kom ret flittigt,
medens vt ere her." Ogsaa om gamle Domenica
i Eampagnen spnrgte hnn, og jeg fortalte, hvor
lykkelig den Gamle var, naar jeg en enkelt Gang,
i Høften eller Foraaret, kom nd til hende, hvor
hnn da stegte Kastanier til mig og syntes at
blive nng ig^en, ved at tale om de Dage, vi vare
sammen; ogsaa maatte jeg hver Gang see den lille
Krog, jeg havde sovet i, og Billederne, jeg havde
ridset, som huu gjemte endnn ved sin viede Rosene
krands og ved den gamle Bønnebog.
„Hvor han bnkker morsomt," sagde Francesca
til Fabiani, idet jeg ved Afskeden gjorde min
Eom-pliment. „Det er fortræffeligt, at Aanden bliver
nd-dannet, men Legemet maa heller ikke forsommes, det
sees der meget paa i denne Verden! men det vil
komme! Ikke sandt, Antonio!" og smilende rakte hnn
mig Haanden at kysse paa.
Det var knn nogle Timer ud paa Aftenen, da
jeg igjen stod nede paa Gaden, sor at vandre hjemad,
men Alt var bælgmørkt. Da var i Rom endnn ikke
Lygterne komne i Brng; de tilhøre, som bekjendt, de
sidste Aaringer; Lampen soran Madonnabilledet var
det eneste Lys i de njævne, snevre Gader. Ieg
maatte gribe sor mig, sor ikke at støde paa, og
saa-ledes bevægede ^eg mig langsomt sremad, med
Tan-kerne opfyldt af denne Eftermiddags Begivenheder.
Idet jeg gik, ftødte min Haand mod en
Gjen-ftand.
„For Djævelen!" lød en bekjendt Stemme^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
