- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
136

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI. Bernardo som deus ex machina. La Pruova d'un opera seria. Min første Improvisation. Den sidste Carnevalsdag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den hele yndige Livlighed syntes mig en Udvikling
as hendes Personlighed, den jeg i Dag havde lært
at kjende. Fremstillingen as Dldo var mig
Knnst-studium, hendes „Primadonna", i denne Aften, den
høieste Subjectivitet.
Uden synderlig Forbindelse ere støre
Bravønr-nnmmere sra andre Stykker lagte ind; ved den
Skalk-aglighed, hvørmed hnn sang dem, blev det natnrligt;

det var Overgivenhed, Drilleri, der bevægede helede
til disse Pragtsørestillinger.

Mød Stykkets Slntning sørsikkrer Eomponisten,

at Alt er sortræffeligt, at Onvertnren nn kan
be-gynde, han nddeler derfor Mnfiken til det virkelige

Orchester, Primadonna hjelper ham, Tegnet gives,
og Begge falde da ind med de skrækkeligsle øre- øg

hjerteskærende Dissonanser, applandere „Bravo,
Bravo!" og Pnblienm med. Latteren overdøvede
næsten Mnsiken, men jeg var angreben til Sjælen,
øg sølte mig i en halvsyg E^altatiøn. Annnnziata
var et vildt, overgivent Barn, men elskelig i sin

Overgivenhed. Hendes Sang brnste, som
Bacchant-indernes vilde Dithyramber, selv i Glæden knnde jeg

ikke være hende liig, hendes Overgivenhed var
aan-delig, skløn øg stør, øg søm jeg saae hende, maatte

^eg tænke paa Gnidø Renis herlige Platføndmale^i.
Anrøra, hvor T^dsgnd^nderne dandse om Solvognen;
en as disse har en sorllnderlig Lighed med Billedet
as Beatlice Eenci, men som hnn maatte see nd i
sit gladeste Livsmoment; delte Udtryk fandt jeg atter
hos Annnnziata. havde jeg været Billedhugger, da
haode jeg i Stenen formet hende, og Verden vilde
da have ka^dt Statnen. den skylds^e Glæde. Hoiere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free