Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ieg sølger ikke med Dig!" svarede jeg.
„Dn er seig, Antøniø!" svarede han, „lad dog
ikke Gedemelken reent saae Bugt med Blodet! dit Oie
kan brænde som mit; sandselig kan det brænde, det
har jeg seet! din Liden, din Angst, din Poenitense i
Fasten, ja, skal jeg ærligt sige Dig Grnnden, det er
Begjerlighed ester de sriske Læber, de skjønne Førmer!
jeg veed det gødt, Antøniø, Dn kan ikke skjnle Dig!
^ Rn, saa tryk Skjønheden til dit Hjerte; men
Dn har ikke Mød, Dn er seig, en Kujon er Dn
dertil!"
„Dn sører en Tale, Bernardo," svarede jeg,
„som sornærmer mig."
„Men taale den maa Dn dog," svarede han; da
steg mig Blodet op i Kinderne, men Taarer trængte
ogsaa i mit Oie.
„Kan Dn saaledes ville lege med min Hengivenhed
sor Dig!" ndbrød jeg. — „Dn trøer, jeg staaer
imellem Dig øg Annnnziata, trøer, at hnn har seet
venligere til mig end til Dig?"
„O nei!" asbrød han, „Dn veed nøk, at jeg ingen
stærk Phantasie har! Men lad hende være ndensør
vor Tale! Og hvad din Hengivenhed angaaer, den
Dn altid omtaler, saa sorstaaer jeg det ikke; vi give
hinanden Haanden, vi ere Venner, fornuftige Venner,
men dine Begreber ere overfpændte, mig maa Dn
tage, fom jeg er."
Dette var omtrent Braaden af vor Samtale,
den Deel, som trængte sig i mit Hjerte, og, saa at
sige, gik over i Blodet; jeg sølte mig krænket øg
fandt døg nøget Hjerteligt, der trykkede min Haand
i hans.
H. C. Andersen: Improvisatoren. tt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
