- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
175

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII. Billedgaleriet. Nøiere Forklaring. Paaskefesten. Min Skjebnes Vendepunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

foran, og Eardinaler fulgte efter med fromme Sange.
Idet Toget traadte nd i Portalen, klang allc Musiks
chorene ham med In bel imøde. De barc han^ vp
ad den høie Marmortrappe til Galeriet, paa hvis
Balcon han nn viste sig, omgiven as Eardinalerne.

Alle sank paa Knæ, Soldaternes lange Rækker, Ol^
dingen som Barnet, knn den protestantiske Fremmede

stod opreist og vilde ei bøie sig sor en gammel
Mands Velsignelse. Annnnziata knælede halv ned
t Vognen og saae med det sjælsnlde Øie mod deu
hellige Fader, da deu dybe Taushed opsyldte Alt
rundt om, og Velsignelsen gled som nsynlige
Ild-tuuger heu over vore Hoveder. Fra deu pavelige
Balcon flagrede nu to Papirer, eet med
Syndsfor-ladelse, eet med Forbandelse over Kirkens Fjender, og
Pøbelen sløges øm at erhølde selv knn et Stykke as
dem. Rn lød atter alle Kirkens Kløkker, Musiken
blandede sig i denne Iubel; jeg var lykkelig søm
Auuuuziata. Idet vør Vøgu sattes i Bevægelse, red
Beruardø øs tæt sørbi, hau hilsede begge Damerne,
men syntes ei at lægge Mærke til mig.

„Hvør han var bleg!" sagde Annnnziata, „er
han syg?"

„Ieg trøer det ikke," svarede jeg, men vidste nøk,
hvad det var, der sngede ham Blødet as Kinderne.
Det mødnede min Beslntning; jeg sølte, hvør høit
jeg elskede Annnnziata, at jeg sør hende knnde
gjøre Alt, gav huu mig siu Kjærlighed; hende vilde
jeg følge ; jeg tvivlede ikke paa mit dramatiske Talent,
øg om min Sang vidste jeg, hvilket Indtryk deu
gjorde, jeg vilde altid med Hæder kunne sremtræde
paa Seeueu, vovede jeg først dette Skridt; elskede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free