Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIV. Bønderne fra Rocca del Papa. Røverhulen. Mit Livs Parce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 202^
Sjæl; selv Tanken om Annnnziata, der gik over
til en sørunderlig Veemod, bragte Ro i min Sjæl,
en Ro, som Skipperens, naar hans Skib er snnket,
og han, ene i den lille Baad, driver mod en
ube-kjendt Kyst.
Den ene Dag gled hen ester den anden, Mændene
kom og gik, selv Fulvia var eu heel Dag borte, og
jeg var eue i Hulen med een as Røverne.
Det var et nngt Menneske, paa omtrent eet og
tyve Aar, med uædle Ausigtstræk, meu et soruuderligt
melankolsk Blik, der ofte gik over til Vildhed, sont
Dyrets; et skjønt, langt Haar, ned øver Skuldereu,
karakteriserede haus Udvortes. Læuge sad hau taus
nled Hovedet paa Armen, nn vendte han sig til mig,
idet han sagde. „Dn kan læse, læs mig en Bøn as
denne Bøg!" øg nu tøg hau eu lille Bønnebøg frem,
jeg læfte, øg den inderligfte Andagt lyste srem af
hans støre, mørke ^ine.
„Hvørsør vil Dn sorlade os," sagde han og
rakte mig godmodig Haanden, „Meeneed og Falskhed
boer i Byen som i Skovene, men Skoven har dog
friskere Lnst og særre Mennesker."
Der opstod en Art Fortrolighed mellem os, og
jeg gøs sor hans Vildhed, men rørtes ved hans
Ulykke.
„Dn kjender vel Sagnet øm Fyrsten as
Sa-velli?" spurgte hau, „det lystige Bryllup i Ariecia?
det var jø knn en ringe Bønde, en sattig Pige, men
deilig var hun, øg Brylluppet stød. Deu rige Herre
as Savelli hædrede Bruden med en Dands, satte
hende Stævne i Haven, men hun sørraadte det til
sin Brudgøm, der tøg hendes Klæder øg Brudeslør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
