Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - II. Smerte og Trøst. Nærmere Bekjendtskab med Signora. Professoren. Brevet. Missforstod jag hende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^9
Det var ømtreut, hvad denne Asten lærte mig
øm Signora Santa og hendes A^gtemand. Der
laae i hendes Maade at ndtrykke sig paa en Lethed,
en Raturlighed, Reapolitanerinden egen, en
Hjertelig-hed, der sornnderligt drog mig til hende. Manden
var lærd, og det var jo ingen Feil; i Mnsæet knnde
han være mig den bedste Ledsager. Han var det
ogsaa, og Santa, som jeg ostere aflagde Vifit, blev
mig med hver mere nnderholdende; deu
Opmærkfom-hed, hun viste mig, smigrede mig, og hendes Deel-
tagelse aabnede mit Hjerte og mine Læber. Ieg
kjendte saa lidt til Verden, var i Meget et Barn
endnn, greb dersor den sørste Haand, søm venligt
raktes mig, og gav sor Haandtrykket min hele
For-trolighed.
En Dag berørte Santa mit Livs vigtigste
Mo-ment, Adskillelsen sra Annunziata, og jeg fandt en
Trøft, en Lettelfe i at ndtale mig før den
Deel-tagende. At hnn vidfte at ndpege store Skyggesider
hos Bernardo ester den Skildring, jeg gjorde as
ham, var mig et Slags Hnsvalelse, men at hnn ogsaa
knnde finde Mangler hos Annnnziata, vilde jeg ikke
tilgive.
„Hnn er for lille for Seenen," sagde hnn, „altfor
zart skabt, det maa De dog indrømme mig! Røget
Legeme maa der til, saalænge vi ere i denne Verden.
Ieg veed nok, hvorledes ogsaa her i Rapoli alle
nnge Herrer oare berusede as heudes Skjønhed.
Stemmen var det, den mageløse, deilige Stemme, der
rev dem hen i den Aands Verden, i hvilken hendes fine
Skikkelse hører hjemme. Var jeg Mandfolk, jeg knnde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
