Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - III. Vandring i Herculanum og Pompeji. Aftenen paa Vesuv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Resina laae bag ved øs, øg nn saae vi rnndt
om en Slette, der syntes et begsort, sraadende Hav,
størknet til Iernslak, Bygninger havde alt reist sig
her, smaa Viinhaver grønnedes, en Kirke stød halv
nedsunket i dette Dødens Land.
„Denne Odelæggelse har jeg selv seet," sagde
Maretti, „et Barn var jeg, i Alder imellem la^
t^ øg om jeg saa maa sige; aldrig glemmer
jeg hiin Dag. Denne sorte Slak, vi nn rnlle over,
var en glødende Ildstrøm; jeg saae, hvør den væltede
fra Bjerget mød Tørre del Greco. Min Fader,
l^ati ^nnt t^rtni! ^plnkkede mig selv modne Drner
her tætved, hvor nn knn den forte, fteenhaarde Skorpe
ligger, Lysene skinnede blaae derinde i Kirken, og
Mnrene hernde røde as det stærke Ildskjær.
Viin-markerne skjnltes, meu Kirkeu stød søm en svømmende
Ark paa det glødende Ildhav."
Søm Rankerne snoe sig med tnnge Drner sra
Træ til Træ og synes en eneste Guirlande, knytter
sig om Reapels Bngt By til By^; den hele Vei,
paa den nyligt omtalte ødelagte Strækning nær,
syntes een Tøledøgade. De lette Eabrivletter,
over-læssede med Mennesker, Ryttere til Hest og til Esels
krydsede hinanden, Earavaner as Reisende, Damer
og Herrer, bidroge til Maleriets Liv.
Altid havde jeg tænkt mig Pompeji nede i
Iorden, ligesom Hercnlannm, men saaledes er det
slet ikke. Oppe sra Bjerget har det skuet ud over
Viinhaverne til det blaae Middelhav. Vi stege ved
Hvor Torre del Greco ender, begynder ^stra^ en andens
Torre dek ^luuuu^iata.
H. C. Andersen: Improvisatoren. k^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
