Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - III. Vandring i Herculanum og Pompeji. Aftenen paa Vesuv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^43
vaa Husene læstes endnn Bebøernes Ravne,
indhug-gede der, medeus de selv levede; enkelte Steder hang
endnn Skilter, eet af disse tilkjendegav, at her i Hnset
sørsærdigedes Møsaikarbeider.
Alle Værelser vare smaa, Lysningen saldt ind
gjennem Lostet eller en Aabning over Døren; en
fiir-kantet Porticns om Gaardsrnmmet, der sædvanligviis
knn var stort nok sor det eneste lille Blomsterbed,
eller Bassinet, hvorsra Springvandet steg; iøvrigt
Gaard øg Gnlve smykket med skjønne Møsaikbilleder,
hvør knnstige Førmer, Eirkler øg kvadrater øverskare
hinanden. Væggene^ brøget malede med stærke hvide,
blaae øg røde Farver; Dandserinder, Genier, lette
svævende Skikkelser, rundt øm paa den glødende
Gruud. Alle uendeligt yndige i Eølørit øg Tegning
øg med en Friskhed, søm vare de malede igaar.
Federigv og Maretti vare i dyb Samtale om den
foranderlige Eomposition as Farver, der holdt sig saa
utroligt godt, ja sør jeg vidste det, vare de midt inde
i Bayardis ti Føliøbind.^ De vare Begge, som
tusiude Audre, de glemme det poetiske Virkelige, der
ligger sor dem, og kaste sig over Kritiken og
Ashand-linger derover; Pompeji blev glemt sor de lærde
Grandskninger. Ieg var ikke saa indviet i disse udeuad
lærte Mysterier, Virkelighedeu om mig var en poetisk
Verden, hvori min Sjæl følte fig hjemme;
Aarhtln-dreder smeltede her sammen i Aar, aabenbarede sig i
Oieblikke, hver Sørg blnndede, øg min Tanke vandt
atter Ro og Begeistring.
Vi stode foran Sallust^ Huus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
